Vinterens friluftsliv – 4 inspirerende friluftsbøger | Muusmann Forlag

Vinterens friluftsliv – 4 inspirerende friluftsbøger

Vinterens friluftsliv – 4 inspirerende friluftbøger, Muusmann Forlag

At tage på eventyr i naturen hører selvfølgelig ikke kun til sommerhalvåret. Få inspiration til de koldere vintermåneders friluftsliv i 4 friluftsbøger, så du kan komme ud og få røde kinder og dejlige oplevelser i det fri, uanset om du har børn med, elsker knitrende bål og mad i det fri eller er på udkig efter lidt eventyr.

 


Bålmad for børn

Bålmad for børn af Familien Tram, Muusmann Forlag

Bålmad om vinteren fra Bålmad i det fri, Muusmann Forlag

 

Eva & Nicolai Tram har tidligere udgivet Bogen om bålmad og Grøn bålmad. Deres tredje bog, Bålmad for børn, har været et familieprojekt med parrets to børn, Finn & Bjørn. Opskrifterne er en blanding af de klassiske bålretter, såsom snobrød, pandekager og grillede bananer, og familiens livretter lavet over bål, såsom Finn hoisinruller. Opskrifterne er udvalgt ud fra den devise, at der skal være tid til det, som er vigtigst: bare at være sammen.

 “Naturen skaber nogle rammer, hvor vi kan være sammen på en mere nærværende måde”

Bogen indeholder en komplet guide til, hvilke råvarer der skal pakkes i madkurven, hvilket udstyr du har brug for, hvordan du bedst bygger og tænder dit bål, samt trin for trin-instruktioner til hvordan retterne tilberedes. Lad eventuelt børnene sørge for optændingen af bålet. Det afdramatiserer ilden og gør indlevelsen større, når ungerne selv får lov til at tænde bålet. Nogle gange har børnene også brug for mere action end blot at sidde og kigge ind i flammerne. Derfor er bogen også udstyret med forslag til aktiviteter, som man kan foretage sig, når man nu alligevel er ude. Du kan eksempelvis bygge en hule eller skyde med en hjemmelavet flitsbue.

Køb Bålmad for børn her

 


Jenter på eventyr

Jenter på eventyr af Nikoline Skaarup & Tine Ewé Jensen, Muusmann Forlag

Møns Klint, Jenter på eventyr, Muusmann Forlag

Jenterne Nikoline Skaarup & Tine Ewé Jensen viser dig, hvordan eventyret venter lige udenfor. De små eventyr i Danmark kan være lige så berigende, som i mange andre steder i verden. Jenterne bryder fordommene om kvinder i friluftslivet og tager dig i hånden på en rejse igennem deres yndlingsaktiviteter i landet. Her møder de en række kvinder, der fortæller om værdien i fællesskabet og den friske luft.

Mange af aktiviteterne  i Jenter på eventyr egner sig til vinter såvel som sommer. At vi rammer vintermånederne betyder på ingen måde, at vi skal gå i vinterhi. Vinteren kan tilmed tilføje et ekstra lag til oplevelsen. Man kan eksempelvis sagtens tage en tur til Møns Klint, selvom kalenderen siger december. Oplev her vindens susen i de bare trætoppe og bølgernes brusen. Tag en veninde under armen med en to go-kop med din varme yndlingsdrik. Bogen byder også på andre aktiviteter såsom mountainbiking, trailløb, skating, kano, vandring, fisketur og meget mere.

Køb Jenter på eventyr her

 


Friluftrollingers favoritter i de danske nationalparker

Friluftsrollingernes favoritter i de danske nationalparker af Julie Pio Kragelund & Sofie Hastrup Christensen, Muusmann Forlag

Vintereren friluftsliv fra Friluftsrollingers favoritter i de danske nationalparker, Muusmann Forlag

Friluftslivet er bestemt ikke kun for voksne og større børn. De mindste kan langt hen af vejen også være med. De vil have stor gavn af at komme ud at bevæge sig og få røde kinder, når kulden bider frisk fra sig. Dog er der selvfølgelig ting, man skal være ekstra opmærksom på, når man har rollingerne med ude i den frie luft.

Friluftsrollingers favoritter i De danske nationalparker er Julie Pio Kragelunds anden bog og efterfølgeren til Friluftsrollinger. Denne gang er Julie Pio Kragelund akkompagneret af Sophie Hastrup Christensen.

Bogen hjælper dig med, hvilke aktiviteter der passer marcipangrisene på 0-1 år, tumlingerne fra 1-3 år og rollingerne fra 4-6 år. Denne bog giver dig specifikt konkrete råd til at færdes i Danmarks skønne nationalparker – både når det gælder dagsture, og når det kommer til overnatning.

Med bogen følger der også to naturpas. Børn elsker opgaver, eventyr og leg, og naturpasset er fyldt med netop det. Passet er børnenes helt personlige bog med opgaver og bedrifter. Opgaverne kan løbende krydses af, når rollingerne finder, samler og oplever i naturen.

Husk på at vinteren ikke sætter en stopper for at besøge landets nationalparker. Hold øje med vejrudsigten og klæd jer godt på efter vejrforholdende. På den måde kan man give sig i kast med kælken, orienteringsløbet eller vandre ved eksempelvis Kalø Slotsruin alt efter vejret.

Køb Friluftsrollingers favoritter i De danske nationalparker her

 


Lav mad i det fri

Lav mad i det fri af Mette Arleth, Muusmann Forlag

Mad i det fri hele året, Muusmann Forlag

 

Mette Arleth er eventyrlysten af natur og vil på ingen måde lade sig begrænse sig til at udøve sit friluftsliv i weekenden. Det var baggrunden for, at hun skrev bogen Hverdagseventyr. I Hverdagseventyr beskriver Mette Arleth en lang række mikroeventyr, man let kan gribe an i en travl hverdag. Med Lav mad i det fri har hun kastet sit grønne blik på madlavningen. Her lader hun sig ikke begrænse af bålet. Hun demonstrerer en lang række af andet udstyr, som giver dig et friluftskøkken i din rygsæk, såsom en trangia, en omnia-ovn, m.fl.

Mette giver dig lækre og lettilgængelige måltider og viser dig en række teknikker og muligheder med det udstyr, du har til rådighed. Der er retter, der egner sig til en enkelt aften i det fri. Der er også opskrifter på mad, der kan holde sig på vandreturen med overnatning, hvor maden ikke kan holdes på køl. Du kan eksempelvis lære at producerer din egen turmad ved hjælp af dehydrering.

Køb Lav mad i det fri her

 

Få 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et grønne hjerter medlemskab – tilmeld dig her

Updating…
  • Ingen varer i kurven.