Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger fulde af inspiration. Vi udgiver bl.a. flotte kogebøger, bøger om sundhed, personlig udvikling, natur og DIY/hobby og håndværk. Fælles for vores udgivelser er et fokus på kvalitet, livsglæde og bæredygtighed.
Vi lægger stor vægt på, at bøgerne gennem deres emner, tekster og holdninger altid giver merværdi til læserne. Vi har stærke holdninger og værdier omkring det, vi laver. Ord som kvalitet, livsglæde, gode (lokale) råvarer, bæredygtighed, fysisk og psykisk sundhed, personlig udvikling, friluftsliv er gennemgående for de bøger, vi udgiver.
Forlaget og hele holdet af gode medarbejdere er både ambitiøse og passionerede, når det drejer sig om at dyrke nærvær, engagement og arbejdsglæde i det daglige arbejde. Det betyder, at vi altid har en givende og udviklende dialog med vores forfattere. Vi elsker – og sætter en ære i – at udgive bøger, vi allesammen har været med til producere fra A-Z.
Det er et must for os at arbejde med forfattere og fotografer, der har stor passion for deres fag og virkelig brænder for det, de laver. Det giver os mulighed for at lave de bedste bøger inden for vores felt. Det er en vigtig grund til, at forlaget i løbet af 10 år har fået en førende position inden for udgivelsen af bøger om livsstil, sundhed, kost og gastronomi. Den position vil vi fortsat bruge al vores energi på at udvikle.
Muusmann Forlag har i 2021 skabt medlemskabet Grønne hjerter som et resultat af forlagets grønne værdier. Grønne hjerter er en ekstra platform for alle os, der ønsker at sætte fokus på den grønne dagsorden og de fantastiske ildsjæle, der brænder for bæredygtighed, friluftsliv og livsglæde.
Grønne hjerter er et fællesskab for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Her har vi fuld fokus på det grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser.
Med Grønne hjerter har vores læsere mulighed for at holde sig opdateret på, hvad der rør sig på det grønne område. Vores medlemmer modtager hver måned en medlemsmail omhandlende aktuelle grønne temaer. Vi udvælger hver måned fire inspirerende bøger, der giver indsigt og viden om de aktuelle grønne temaer. Grønne hjerter-medlemmer får 50% rabat på månedens fire særligt udvalgte bøger. Alle andre fysiske bøger hos Muusmann Forlag vil man altid kunne få til en særpris med 25% rabat.
Muusmann Forlags hjerte banker gennem Grønne hjerter for at skabe en grønnere verden.