Bæredygtig badass

En zero waste livsstilsguide

249,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 187,46 kr. (-25%)

“GM serverer hårrejsende facts om bl.a. landbrug og e-affalds skadelige effekter på vores grundvand, natur og dyreliv. – Citat fra bibliotekernes anmeldelse 

 

Om bogen

Denne bog er til dig, som ønsker at minimere dit forbrug og gøre dine vaner grønnere, uanset hvem du er. Som en livsstilsguide til grøn omstilling og en introduktion til zero waste­livsstilen viser bogen dig, hvorfor du skal melde dig ud af forbrugerræset, og hvordan du bærer dig ad. Her finder du lavpraktiske tips og vigtige fakta om plastikforurening, overforbrug og klimakrisen – men vigtigst af alt, så får du også redskaberne til at gøre en forskel.

Bogen her kommer med zero waste-alternativer til konventionelle gøremål, indkøb og opskrifter, som alle vil skåne planeten, din sundhed og din økonomi. Her fremstilles affaldsfrie løsninger til adskillige produkter, som vi kender fra den almindelige hverdag, lige fra hygiejne- og skønheds- produkter til plastikfrie indkøb, genbrugstricks og hjemmelavede husholdningsprodukter.

Med zero waste-principperne som springbræt viser den grønne blogger og foredragsholder Gittemarie Johansen dig vejen til et grønnere, simplere og lykkeligere liv. Zero waste-principperne giver forbrugeren magten til at stemme med hvert indkøb, han/hun foretager sig, og her handler det om at reflektere over sit forbrug og træffe bevidste valg, som gavner både én selv og planeten.

Bogen vil give dig tips til at holde skraldespanden tom og samvittigheden ren på en overskuelig
og letforståelig måde. Men hvor skal man starte sin grønne omstilling, og hvordan navigerer man i junglen af informationer, reklamer, påstande og produktanbefalinger? Hvad med at starte med din egen skraldespand? Det grønne fokus i zero waste tager udgangspunkt i vores liv og vores skrald og viser dig skridt for skridt, hvordan du kan reducere dit fodaftryk én plastikpose ad gangen.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Bæredygtig badass
Undertitel En zero waste livsstilsguide
Forfatter Gittemarie Johansen
Sider 200
Format 170 x 240 mm
Omslag Hardback
Udgivelse August 2020
ISBN 978-87-93867-51-2

Om forfatter

Gittemarie Johansen

I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland. Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur, og med en baggrund i kulturforståelse og kommunikation bruger hun især sociale medier til at formidle sine plastikfri budskaber. Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.