Vegansk til højtider og fest

249,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 187,46 kr. (-25%)

Som veganer, og ikke mindst som familiemedlem eller ven til en veganer, kan tanken om højtider og andre festdage hurtigt fjerne fokus fra selve samværet og ende i hovedbrud om, hvad man skal servere. Med denne kogebog er det ikke længere et problem.

Bogen tager fat i alle de større højtider og festdage fra jul og påske til fødselsdage og er en hjælpsom guide, der vil følge dig på rette vej i det moderne veganske køkken. I bogen vil du kunne finde opskrifter på en sensuel panna cotta med hindbærcoulis, en quiche til påskebordet, is til de varme sommerdage og endda også et ostebord til jule­dagene. Opskrifterne spænder fra de helt enkle til dem, der måske kræver lidt mere, men som samtidig viser, hvor smagfuld og spændende vegansk mad kan være. Du vil også kunne finde menuforslag til en romantisk aften, vennemiddag og nytårsaften, der vil gøre både menuplanlægning og selve madlavningen overskuelig, så du i stedet kan fokusere på det, der er vigtigst: hyggen, nydelsen og det sociale rundt om bordet.

Opskrifterne tager udgangspunkt i planterigets uendelige, farverige og lækre råvarer på en måde, der gør, at madlavningen både bliver let, inspirerende og lægger op til leg i køkkenet. Kapitlerne og opskrifterne vil ligesom i forgængeren, Vegansk for alle, være fyldt med små personlige historier, anekdoter og tips til, hvordan opskrifterne kan ændres og gøres lettere – næsten som om Ditte var med læseren i køkkenet.

Bogen er en hyldest til både samvær og ­lækker mad, og den kan bruges af både ­veganere, familier og venner til veganere, og dem, der blot ønsker at få lidt mere spændende grønt på bordet.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Vegansk til højtider og fest
Forfatter Ditte Gad Olsen
Sider 224
Format 170 x 240 mm
Omslag Hardback
Udgivelse Januar 2021
ISBN 978-87-94086-58-5

Om forfatter

Ditte Gad Olsen

Kogebogsforfatter, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Vegansk livsstilsekspert og Grøntsagsforkæmper. Ditte Gad Olsen er Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med fokus på sundhedsfremmelse, forebyggelse og formidling. Hun har været veganer i 7 år og vegetar 2 år inden – både uddannelsen og livsstilen som veganer har præget hendes tilgang til sundhed og livet. Det vigtigste for hende er, at sundhed ikke kommer til at handle om at være perfekt, men at sundhed både bliver en nydelse for krop og sind. Indgangsvinklen er nysgerrig og eksperimenterende i hendes søgen efter de bedste madoplevelser. Dittes overordnede mantra er, at “det skal smage godt”.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.