I denne bog fortsætter de to veninder Hanne og Liv, hvor de slap i deres første bog, Ladies i gummistøvler. Beretningerne om livets gang i det pittoreske Sydengland, nærmere betegnet i byen Shaftesbury i grevskabet Dorset, serveres med underfundighed, charme og vid.
Som i forfatternes første bog bliver vi endnu engang præsenteret for en lang række usædvanlige livsskæbner, og vi møder både høj og lav. Og det må ikke være kedeligt, hvilket også er bogens titel, men nærværende og underholdende i en grad, som man sjældent oplever i en bog.
En række herlige historier, der vil fascinere alle, der holder af den finurlige og særegne engelske mentalitet – her fortalt med stor charme og humor.