MAKRAM indeholder 24 unikke opskrifter med knytteteknikken macramé og knytter alle snore sammen i denne grundbog, der giver svar på alt, hvad du som begynder eller let øvet har brug for at vide. Fra gennemgang af materialer og redskaber til diverse knytteteknikker og udregning af længde på snore, så du nemt og overskueligt kan gå i gang med dine egne macramé-projekter.
Boliginteriør, møbler, tøj, smykker og meget mere. Du kan lave det meste med macramé! Så snart du har åbnet op for de kreative knuder, bliver du viklet ind i et fantastisk univers, som er både vanedannende og meditativt.
Bogen henvender sig til alle skaberlystne, der er nysgerrige på macramé og ønsker at stifte bekendtskab med en ny, afstressende hobby, hvor der hurtigt opnås resultater. Du vil blandt andet lære at lave ophæng til planter, drømmefangere, vægtæpper, lysestager, pandebånd, lamper og halsbånd til kæledyret. Alt sammen både funktionelt og smukt at se på.