“Bogen har fokus på netop den fine relation, der er mellem mor og barn, allerede inden barnet fødes, og sætter ord på de positive tanker, vi har for vores børn. (…) Vil egne sig godt som barselsgave.” – Citat fra bibliotekernes anmeldelse
Om bogen
Kæreste du … er skrevet med ønsket om, at den kan bidrage med omsorg og støtte til vordende og nybagte forældre – og ikke mindst til de spædbørn, som står på tærsklen til at begynde deres liv.
Bogen indeholder en række kærlige erklæringer, som kan læses højt for din baby, både under graviditeten og efter fødslen. Ved hjælp af erklæringerne skabes en tryg og kærlig forbindelse mellem voksen og barn, hvilket kan være med til styrke den tilknytning, som er så vigtig for en god start på livet.
Der er i bogen også lavet plads til, at du kan skrive dine egne erklæringer til dit barn.
Kæreste du … er en oplagt gave til babyshower og barselsvisit.