Historiens 100 bedste danske fodboldspillere

og anekdoter fra en scouts fodboldliv

299,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 224,96 kr. (-25%)

Danmark har fostret utallige dygtige fodboldspillere, der ikke blot har præsteret for danske klubber og landsholdet, men i særdeleshed også har bevist deres verdensklasse i udenlandske storklubber. Der er den frække, åbenmundede angriber som Preben Elkjær eller Nicklas Bendtner. Der er ham, der redder alle modstandernes målforsøg som Peter Schmeichel. Eller spilleren, der på anden måde kan noget helt særligt med den lille runde. Tænk blot på Michael Laudrup, Allan Simonsen, Henning Jensen, Jesper Olsen, Frank Arnesen …

Torben Aakjær har udvalgt de 100 største markspillere i dansk fodbold. Han tegner et portræt, analyserer den enkeltes spillestil og opgiver facts om karrieren i danske og udenlandske klubber, vundne titler og store bedrifter. Desuden har de bedste danske målmænd selvfølgelig også fået deres eget kapitel. Det samme har talenterne, der fejlede, de danske point i Ballon d’Or-afstemninger siden 1956 og spillere, der ikke er medtaget i top 100, men som hver især har defineret dansk fodbold, siden det hele startede med den første officielle landskamp i 1908.
Torben Aakjær kommer således med en efterfølger til sin bog om Historiens 100 bedste fodboldspillere på verdensplan. Også denne gang underholder han med sin uvurderlige viden og indsigt i fodboldens specielle verden samt med anekdoter fra sit mangeårige virke som scout, analytiker og rådgiver i forskellige udenlandske klubber.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Historiens 100 bedste danske fodboldspillere
Undertitel og anekdoter fra en scouts fodboldliv
Forfatter Torben Aakjær
Sider 373
Format 170 x 240 mm
Omslag Softback
Udgivelse August 2022
ISBN 978-87-94155-70-0

Om forfatter

Torben Aakjær - Historiens 100 bedste fodboldspillere - Muusmann Forlag

Torben Aakjær

Torben Aakjær har siden 2007 arbejdet som scout i bl.a. Hamburger Sport-Verein og Manchester United, og endvidere rådgiver han en række engelske firmaer omkring fodbold. Før da arbejdede han som træner for forskellige ungdomselitehold i Danmark og har herudover sit eget firma, Aakjærs Football Player Advisoring, hvor han vejleder unge spillere i såvel Danmark, som i udlandet. I privat regi bestyrer han 7-8 fodboldsider på Facebook om alt lige fra beskrivelse af unge talenter, diverse afstemninger, til historier om nostalgiske fodboldbegivenheder m.v.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.