Vi bliver kaldt snefnug. Curlingbørn. Forkælede unge mennesker. Vi, der står på tærsklen til at blive voksne. Vi har så meget mere end de fleste. Så mange muligheder og så meget velfærd. Vi er så privilegerede.
Alligevel er mange af os ikke lykkelige. En stor del af os mistrives faktisk. Og rigtig mange af os får krise over at blive voksne. Vi taler om voksenjobs. Om at gøre voksne ting. Om at vi ikke kan eller vil blive voksne.
Men hvad er det, vi forventer af voksenheden? Og hvad ligger der i voksenheden, som vi ikke kan se os selv i?
Bogen her forsøger at finde svar gennem interviews med eksperter, personlige fortællinger fra unge og gennemgang af forskning inden for området. Det viser sig, at der er noget meget større end den enkelte på spil.
Glem alt om, at den nye generation bare er mere skrøbelig end ældre generationer. Vores krise over voksenheden er i virkeligheden en krise over, hvordan vi tror, vi bør og skal leve. Den evige konkurrence, præstationerne, samfundets normer og kampen om at få mere, være mere, opnå mere gør os ikke lykkelige.
Og derfor vil vi ikke være voksne på den gamle måde. Vi vil være det på den nye. Vi er de nye voksne.
