Brødglæde

Nemt bagværk til morgen, middag og aften

249,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 187,46 kr. (-25%)

Findes der noget bedre end duften af friskbagt brød, der breder sig i hele huset og får tænderne til at løbe i vand? Svaret er et rungende nej, hvis du spørger forfatter Camilla Biesbjerg Markussen, som i denne bog deler ud af sine personlige opskriftsfavoritter samt store glæde for brødbagning.

Brødglæde er en bog for alle, der elsker at spise og servere lækkert brød, og som gerne vil bage brød derhjemme på en nem, hyggelig og overskuelig måde. Surdej, kemi og matematiske bageformler er sorteret helt fra. Til gengæld byder bogen på simple metoder og gennemtestede opskrifter, som er nemme at følge for både børn og voksne.
Bogen indeholder simpel bagelæring, anvendelige bagetips samt over 50 nemme opskrifter på alt det gode og velsmagende brød, som vi spiser og serverer for hinanden morgen, middag og aften: lune brød og boller til de gyldne morgenstunder. Spændende frokost- og madpakkebrød. Saftige madbrød til aftensmaden eller gæstemiddagen. Og selvfølgelig alt det søde og snaskede bagværk, som hører sig til ved særlige lejligheder.
Resultatet er lækkert bagværk, som samler familien og indbyder til hygge og nærvær. For det er netop dét, som hjemmebagt brød kan. Det sender en skøn duft ud i huset og bidrager med små stjernestunder og nydelsesfulde øjeblikke!

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Brødglæde
Undertitel Nemt bagværk til morgen, middag og aften
Forfatter Camilla Biesbjerg Markussen
Fotograf Betina Hastoft
Sider 157
Format 200 x 260 mm
Omslag Hardback
Udgivelse August 2023
ISBN 978-87-94360-22-7

Om forfatter

Camilla Biesbjerg Markussen

Som madskribent for nogle af Danmarks største madmagasiner og ugeblade, herunder SPIS BEDRE, FEMINA og BoligLiv, har Camilla Biesbjerg Markussen gennem de seneste mange år udviklet hundredvis af opskrifter på alt lige fra nemme hverdagsretter og ugemenuer til gæstemad, kager og desserter. Hun er født og opvokset (med masser af hjemmebagte kager) i Jylland, men siden 2001 bosat i København, hvor hun arbejder som selvstændig mad- og kageskribent, opskriftsudvikler og foodstylist. Læs mere på Camillabiesbjerg.dk, eller se @biesbjerg_ markussen på Instagram.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.