En appetizer sørger for, at gæsterne bliver modtaget med stil. Den pirrer smagsløgene og slår en særlig stemning an. Her får du masser af inspiration til lette, lækre og smukke snacks, som får dig til at stråle som vært eller værtinde.
Når man jonglerer med gæster og middage, er appetizere en kærkommen mulighed for at købe sig lidt ekstra tid. Det er ofte en lidt overset ret, men de små delikate bidder er den perfekte måde at byde sine gæster velkommen på.
Appetizer deluxe indeholder over 70 fantastiske opskrifter på mest salte, men også søde appetizere og drinks. Der er opskrifter til alle årstider og dermed til enhver lejlighed, samt en uundværlig tidsplan til hver opskrift, som letter planlægningen. Samtidig får læseren fif til, hvordan man med lidt pynt kan løfte en nem appetizer til et eksklusivt niveau.
Bogen henvender sig til alle, der elsker at holde et godt selskab. Her er masser af ideer til at kickstarte receptioner, cocktailparties, fødselsdage, højtider og hverdagsmiddage med indbydende appetizere.