“Indbydende naturbog for hele familien om at sanke vilde spiselige planter og tilberede dem sammen.”
– Bibliotekernes anmeldelse
TAG BØRNENE MED PÅ SANKETUR – er en sanke- og kogebog, der gør det nemt og sjovt at tage familien med ud i naturen og finde ingredienser, som kan trylles om til de lækreste børnevenlige retter.
Bogen er til alle voksne og børn, der nyder at tilbringe tid sammen ude i det fri, og som har lyst til at gå på jagt efter spiselige ingredienser.
Opskrifterne i bogen er nemme at gå til. Det nye nordiske køkken, hvor man netop bruger de ingredienser, der er i naturen, er for mange lig med københavnske Michelin-restauranter, men det er også mad i børnehøjde. For skovmærke, brændenælder, mælkebøtter osv. kan også bruges i de skønneste børneretter. Hvad med fx skvalderkålschips, pølsehorn med korsknap og pizza med ramsløg? Eller hybenrosesukker til pandekager, vafler med slåensirup og mazarin med hvide sommerblomster?