Lev et liv med mere frihed

Gæsteindlæg med Cecilie Blovsted, medforfatter til Den lille guide til økonomisk frihed

Gæsteindlæg med Cecilie Blovsted, medforfatter til den nye bog Den lille guide til Økonomisk Frihed

Drømmer du også om mere tid og fritid i hverdagen? At leve det liv, du vil leve? Og ikke det samfundet fortæller os, at vi bør leve? Det var Cecilies ønske, da hun blev mor. Hun ville have tid til nærvær og friheden til at gøre, hvad der gjorde hende lykkelig.

Læs med her for at høre om Cecilies vej til økonomisk frihed og få inspiration til at gøre det samme.

 

Den populære Den lille guide til økonomisk frihed gør dig klogere på begreber som FIRE (Financial Independence Retire Early) og 4 procentsreglen. Forfatterne guider dig fx til, hvordan du slipper af med gæld med lavine- eller sneboldmetoden. Målet er at komme tættere på et liv med mere frihed og flere muligheder.

 


 

Lev et liv med mere frihed

 

Af: Cecilie Blovsted

Mange af os lever et liv, vi ikke trives i. Stille og roligt er hverdagen blevet et hamsterhjul, hvor vi forsøger at halse efter – og det føles uoverskueligt, ja måske nærmest helt umuligt at hoppe af. At stoppe op. At stille sig selv spørgsmålet: Hvilket liv ønsker jeg at leve? Hvad vil jeg bruge min tid på? Hvad gør mig glad?

For i vores iver på at efterleve samfundets mange forventninger – dét, vi er opflasket med at skulle; dét, der gavner samfundet – har vi måske glemt os selv. Vi har glemt, hvad vi gerne vil og hvilket liv vi ønsker at leve.

Jeg selv halsede efter: holdt ét sabbatår fra gymnasiet og så var det ellers videre med bachelor og direkte til kandidaten og det gode studiejob. Jeg satte snuden i sporet: voksenjobbet, karrieren – dét, livet virkelig handlede om – var lige om hjørnet.

 

En omsorgsrevolution

Men så blev jeg gravid. Og en forårsdag i 2016 kom min datter til verden. Allerede da hun var fem dage gammel, mindede sundhedsplejersken os om, at vi skulle huske at skrive hende op til institution. Og i mit stille sind voksede en lille omsorgsrevolution: for mig selv, for min mand, for min datter og for alle mine andre medmennesker.

Med fødslen af min datter, fødtes også tvivlen. Jeg blev smerteligt bevidst om, at det liv, vi var i gang med at leve, ikke var vores liv, men det liv, samfundet forventede af os.

Og sådan blev vi tvunget til at tage vores liv op til overvejelse. Vi startede forfra. Famlede os frem. Begyndte at leve et mere simpelt liv, der for os betød et langt friere liv, hvor børnene ikke skulle i institution, og hvor vi kunne bruge vores tid på det, der betyder mest for os: nærvær med og over for hinanden.

Allerede før vi vidste, at det havde et navn, blev vi en del af det fænomen, der går under FIRE-bevægelsen. Det står for Financial Independence, Retire Early. Oversat til dansk betyder det: økonomisk uafhængighed, tidlig pension. Men det behøver ikke være et ønske om at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, ej heller en drøm om komplet finansiel uafhængighed, der driver os.

 

Omdrejningspunktet er frihed

I Den lille guide til økonomisk frihed er omdrejningspunktet frihed. Frihed til at gøre, hvad vi vil, når vi vil. Med bogen håber min medforfatter Sarah Ophelia Møss og jeg at kunne inspirere dig til at mærke efter, hvilket liv du drømmer om at leve og i hvilken grad det harmonerer med den virkelighed, du befinder dig i lige nu.

På baggrund af egne erfaringer, viden og research inden for feltet, giver vi dig en række redskaber til, hvordan lige præcis du kan opnå den grad af frihed, du ønsker i dit liv: er det den økonomiske frihed til at kunne stoppe med at arbejde, gå ned i tid eller ønsker du den komplette økonomiske uafhængighed?

I bogen hjælper vi dig med at regne ud, hvor meget du skal have sparet op, ligesom du finder inspiration til, hvordan du enten kan skære ned på dit forbrug eller skabe en passiv indkomst, der begge bringer dig tættere et friere liv. Du møder også en række fortællinger fra andre, der har opnået eller arbejder på at opnå økonomisk frihed.

For selvom det måske kan synes uoverskueligt at stå af hamsterhjulet, kan de fleste af os med relativt få og simple ændringer i hverdagen, skabe en langt større økonomisk frihed til at træffe de valg, vi gerne vil, når vi vil det.

 

– Cecilie Blovsted

 


 

Den lille guide til økonomisk frihed er en del af bogserien Den lille guide til privatøkonomi med en hel række guidebøger om alt fra passiv indkomst og økonomisk frihed til opsparing, pension og minimalisme. Guidebøgerne er lavet til dig, der fx drømmer om at få mere luft i budgettet. Om at få råd til næste ferie. Om at tjene flere penge uden at arbejde mere. Eller om selv at bestemme, hvornår du vil gå på pension. Find serien her

Cecilie Blovsteds medforfatter Sarah Ophelia Møss har bl.a. også skrevet Den lille guide til bæredygtig investering. Ønsker du også at bidrage til en positiv forandring i verden med bæredygtig investering? Så læs gæsteindlægget og få Sarah Ophelia Møss’ overvejelser om bæredygtig investering her

 

Den lille guide til bæredygtig investering og Den lille guide til økonomisk frihed, normalpris 199,95 DKK, medlemspris 149,96 DKK, Muusmann Forlag

Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding, og giver dig fx mulighed for at købe Den lille guide til økonomisk frihed til medlemspris 149,96 DKK (normalpris 199,95 DKK).

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

 

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Updating…
  • Ingen varer i kurven.