Bæredygtig investering – Sådan skaber du positiv forandring i verden

Skab positiv forandring i verden med bæredygtig investering

Gæsteindlæg af Sarah Ophelia Møss om bæredygtig investering, portræt af Sarah Ophelia Møss og forside på bogen Den lille guide til bæredygtig investering, Muusmann Forlag

Gæsteindlæg med Sarah Ophelia Møss, medforfatter til bogen Den lille guide til bæredygtig investering

I de senere år er interessen for bæredygtig investering steget markant blandt private investorer. Den grønne bølge er for alvor på vej ind over investeringsmarkedet. Men hvordan investerer man egentligt bæredygtigt? Hvilke muligheder og redskaber findes der? Og hvordan undgår man ‘greenwashing’?

Hvis du gerne vil hjælpe med at gøre verden lidt grønnere, er du måske allerede godt i gang med at skære ned på dit forbrug af fx kød, bil- og flytransport og energiforbruget i hjemmet. Måske overvejer du, hvordan dine sparepenge også kan være med til at gøre en positiv forskel? Så er du ikke alene.

Læs den indflydelsesrige investor og forfatter, Sarah Ophelia Møss’ overvejelser om den stærke bæredygtige megatrend inden for investering.

 

Den højaktuelle Den lille guide til bæredygtig investering er en af meget få bøger på det danske marked, der behandler emnet. I skrivende stund er den desuden den eneste, der behandler de nye banebrydende EU-regler på området.

 


Du kan skabe en positiv forandring i verden ved at investere dine sparekroner bæredygtigt

 

Af: Sarah Ophelia Møss

Interessen for investering er de seneste år vundet frem blandt private investorer. Flere får øjnene op for deres muligheder for at investere. Og mange vil gerne investere hele eller dele af deres opsparing i fx aktier, så opsparingen kan vokse sig større.

Samtidig er også en anden yderst nødvendig dagsorden dominerende – den bæredygtige dagsorden. De allestedsnærværende klimaforandringer har fået mange af os til at indse, at der er noget galt med klodens balance. Og det åbner for snakken om, hvad vi kan gøre for at skabe en grøn omstilling af samfundet.

 

Ansvarlige, bæredygtige investeringer, der matcher dine værdier

Vi er mange, der skærer ned for indtaget af kød, dropper flyveturen eller vælger cyklen frem for bilen i hverdagen. Og i de senere år er der nu også øget fokus på, hvordan vi kan gøre en forskel ved at sørge for, at vores penge opbevares på en måde, der arbejder for den grønne agenda i samfundet.

Derfor har jeg og min medforfatter Jane Ibsen Piper skrevet Den lille guide til bæredygtig investering. Bogen er til dig, der gerne vil i gang med at investere dine penge og gerne vil investere dem i virksomheder, der ikke skader verden på den lange bane. Du kan nemlig være med til at understøtte den grønne omstilling ved at eje en lille del af de virksomheder, der forstår at drive deres forretning uden at ‘brænde kloden af’ samtidig. I bogen viser vi dig en række måder, hvorpå du kan få et godt afkast af dine penge, så de arbejder for dig, mens du sover.

 

Gør en positiv forskel med dine sparekroner med Den lille guide til bæredygtig investeriing

 

Få grundlæggende viden om bæredygtig investering og undgå greenwashing

Til dagligt oplever jeg en stadig stigende interesse for de bæredygtige investeringer. Det gør jeg bl.a. i mit netværk på ca. 65.000 danskere, der interesserer sig for eller ønsker at komme i gang med at investere deres penge. Det er altså noget, der fylder blandt de private investorer i Danmark.

Men jeg oplever også, hvordan det kan føles uigennemskueligt, kringlet eller ligefrem frustrerende for den private investor at gennemskue, hvorvidt en investering er bæredygtig eller ej. Det er simpelthen en jungle at finde rundt i. Vi har da også set flere tilfælde af såkaldt ‘greenwashing’: selskaber, der udadtil slår sig op på at være bæredygtige, men hvor det modsatte desværre er tilfældet.

Med Den lille guide til bæredygtig investering giver Jane Ibsen Piper og jeg dig en grundlæggende viden om bæredygtig investering, så du føler dig tryg til at gå i gang med at investere dine penge bæredygtigt. Der er ingen tvivl om, at feltet for bæredygtig investering lige nu er en blanding mellem en jungle og det vilde vesten. Med bogen vil vi gerne gøre vores til at afmystificere emnet, så du som privatinvestor også har mod på at være med.

 

Investering gør en stor forskel med en lille personlig indsats

De røde bøffer og flyrejserne kan somme tider være svære at vælge fra, fordi det giver nogle en øget livskvalitet. Men som udgangspunkt har det ingen praktisk indflydelse på vores hverdag, hvorvidt vi investerer bæredygtigt eller ej. Det er altså en relativt lille indsats, vi indledningsvist skal gøre, for at vores sparekroner kan gøre den store forskel. Men det kan faktisk gøre en større forskel, end alt det andet, vi gør.

Det er vores ønske og håb, at Den lille guide til bæredygtig investering hjælper dig godt på vej.

 


 

Køb Den lille guide til bæredygtig investering her

Den lille guide til bæredygtig investering er en del af bogserien Den lille guide til privatøkonomi med en hel række guidebøger om alt fra passiv indkomst og økonomisk frihed til opsparing, pension og minimalisme. Guidebøgerne er lavet til dig, der fx drømmer om at få mere luft i budgettet. Om at få råd til næste ferie. Om at tjene flere penge uden at arbejde mere. Eller om selv at bestemme, hvornår du vil gå på pension. Find serien her

Sarah Ophelia Møss har sammen med Cecilie Blovsted bl.a. også skrevet Den lille guide til økonomisk frihed. Drømmer du også om et liv med mere frihed? Så læs gæsteindlægget og få Cecilie Blovsteds overvejelser om økonomisk frihed her

 

Den lille guide til bæredygtig investering og Den lille guide til økonomisk frihed, normalpris 199,95 DKK, medlemspris 149,96 DKK, Muusmann Forlag

Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding, og giver dig fx mulighed for at købe Den lille guide til bæredygtig investering til medlemspris 149,96 DKK (normalpris 199,95 DKK).

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

 

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

 

Updating…
  • Ingen varer i kurven.