Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.
Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.
Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.