Titlen udkommer ultimo oktober 2025
Håndværk og håndarbejde kan styrke mental sundhed og trivsel
Hvordan finder man ro, retning og mening i en hverdag fyldt med krav og støj?
Skab dig fri er en guide til, hvordan du med Craft-psykologi og skabende arbejde kan styrke din mentale trivsel og skabe mere livsglæde – med hænderne som afsæt og kroppen som kompas.
Bogen bygger på Anne Kirketerps teori og forskning i Craft-psykologi og er fyldt med eksempler, refleksioner og konkrete forslag til, hvordan du kan bruge materialer, redskaber og skabende handlinger til at finde ro og nærvær i din egen hverdag – uanset om du arbejder med træ, tekstil, metal, ler, læder, papir eller noget helt andet.
Her handler det ikke om at præstere. Det handler om at mærke efter. Om at skabe dig fri – fra stress, støj og forventninger – og fri til at være til stede, forbundet og i gang med noget, der giver mening.
Bogen henvender sig til dig, der længes efter et gearskifte. Et sted at begynde. Et sted, hvor hænderne og materialerne inviterer til fordybelse – og hvor du hverken skal være ekspert eller kreativ af natur for at være med.