Bogen udkommer d. 24/2
Vand er til stede overalt i vores lille land og danner livsgrundlag for alle dyrearter. Vandfugl retter her specifikt kameraet mod fuglene og giver et unikt indblik i Danmarks varierede fugleliv med vandet som omdrejningspunkt.
I denne personlige fotobog tager fuglefotograf og ornitolog Mads Hagen os med rundt i Danmarks natur og helt tæt på vandfuglene. Gennem portrætter af 50 forskellige vandfugle beretter han om den danske naturs vådområder og de store oplevelser, der er knyttet til selv de mindste fugle, der lever dér.
Vi møder dels de vandfugle, vi har helt tæt på i vores hverdag, men også dem, der lever en mere skjult tilværelse. Der er fantastiske historier om fugle både på havet, i de indre danske farvande og langs de danske åer og vandløb – om deres karakteristika, deres levesteder, deres arts tilstand og også om fotografens udfordringer og omhyggelige forberedelser, når han skal indfange de smukke fugle med sit kamera i et unikt øjeblik.