LOL er en glad, sjov, humoristisk og samtidig seriøs og tankevækkende serie på 6 bøger om store og små udfordringer i ”præteenagerhøjde.” Den henvender sig til både drenge og piger i alderen 9-13 år.Tema og undertemaer er forskellige fra bog til bog. Hver bog kan læses uafhængig af de andre bøger i serien. I LOL-serien tages nogle tunge temaer op, hvoraf nogle har et strejf af tabu over sig – eksempelvis mobning, skilsmisse, alkoholproblemer, ensomhed, mindreværdskomplekser, skønhedsidealer, gruppepres. På trods af de barske temaer, der tages op i hver enkelt bog, er der en lethed over temaerne, så de bliver til at tage og føle på, uden at alvoren går tabt.Solvej, deres livskloge klasselærer, er rollemodel, og hun coacher børnene på rette vej i hver bog. Solvej vil nemlig gerne lære Sylvester, Milla, Sander, Augusta, Max, Lotus og de andre i 6. B. at man altid må prøve at få det bedste ud af en situation, så man i bagklogskabens klare lys kan se præteenagerlivets udfordringer som lektier for livet.