Bogen udkommer d. 25. april
I bogen KVINDER, MØDRE, DØTRE fortæller 15 stærke og interessante kvinder og deres døtre om den forunderlige forbundethed, der findes imellem dem.
Med smukke fotografiske portrætter og ærlige og indlevende interviews skabes et sjældent rum mellem mødre og døtre. For hvornår taler vi ærligt og åbent om vores relation som mødre og døtre? Om alt det der er svært, irriterende, fantastisk og helt unikt og særligt?
Bogen lukker os ind i kvindernes hjem og ind i deres familie, og kvinderne deler deres tanker om kærlighed, graviditet, abort, fødsler, kropsopfattelse, køn, karriere, barndom, skilsmisser og andre svære og definerende valg i livet.
Bogen rummer mødre og døtre i forskellige faser af livet. Med små børn, teenagere og voksne døtre, der selv er mødre.
Medvirkende kvinder: Ane Cortzen, Clara Sofie, Dak Gjørtler Wichangoen, Ditte Okman, Janni Pedersen, Jeanette Ehlers, Julie Agnete Vang, Julie Berthelsen, Karen Ellemann, Katrine Bille, Katrine Foged Thomsen, Liselotte Lyngsø, Liv Utzon, Lone Hertz og Rikke Hørlykke.