“Smuk og inspirerende bog, som læsere med særlig interesse for haver, historie og Italien vil nyde.”
– Bibliotekernes anmeldelse
I århundreder har anlæggelsen af storslåede haveanlæg i Italien været et middel til at skabe skønhed og nydelse, men også til at understrege status, magt og formåen hos dem, der stod bag. De historiske haver er fortællingen om naturens egen æstetik, der i menneskehænder formes til ny perfektion ved hjælp af geometri, skarpe linjer, en sindrig udnyttelse af vand i fontæner, springvand og vandfald, kunstneriske tilføjelser af skulpturer og andre dekorative elementer samt naturligvis en mangeartet botanik af stor skønhed.