Hverdagseventyr

Friluftsliv og eventyr året rundt

229,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 172,46 kr. (-25%)

Denne bog handler om at tage på eventyr. Ikke den slags eventyr, hvor man sælger huset, sætter pensionen over styr og drager ud i den store verden og blot må håbe, at man kommer hjem med fingre og tæer i behold. Det her er eventyr, vi alle kan være med til, og de kan findes lige uden for vores hoveddør.

Udgangspunktet er friluftsliv, men med et tvist. Friluftsliv er altid dejligt, men hvis man gør det lidt anderledes, end man plejer, kan det også blive eventyrligt. Er man ny i friluftslivet, vil det føles eventyrligt at tænde sit eget bål og lave mad på det. Er man erfaren vil den type aktivitet næsten være rutine, men også for den rutinerede kan en ny vinkel på friluftslivet give følelsen af eventyr.

Budskabet er at opsøge det ukendte og gøre ting, man ikke plejer at gøre. Og måske vove sig ud i noget, der er nyt, eller hvor man ikke er helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Netop det kan give den slags kilden i maven, som fortæller, at man er ude på eventyr. Bogens formål er at give læseren lyst til at tage på eventyr, og den er bygget op på en måde, så det gøres klart, at even- tyret er tæt på og tilgængeligt året rundt.

I bogen lanceres konceptet hverdagseventyr – hvordan man inden for rammerne af en almindelig hverdag kan finde eventyr lige uden for døren. Tiden fra fyraften indtil næste morgen kan udnyttes til et eventyr og en overnatning i det fri. På den måde kan de fleste finde tid til en even- tyrlig oplevelse, selv med en meget pakket kalender, hvor der aldrig er en weekend fri. Samtidig giver udnyttelsen af dette tidsrum i sig selv en stærk følelse af, at man har sprængt rammen for det normale, og dermed er eventyret i gang.

Forfatteren har gennem 6 år hver måned gennemført hverdagseventyr med overnatning i det fri, og det er med udgangspunkt i erfaringer og oplevelser fra disse mange ture, at bogen er skrevet. Til en start rammesættes ideen om eventyr i mikro-format, og der opstilles en eventyrindikator, der synliggør en række væsentlige elementer i et friluftseventyr. Dernæst præsenteres en række temaer for hverdagseventyr, der omfatter overnatning i det fri, vandreture, cykelture, kanosejlads, mad på bål, skattejagt, sankning af mad i naturen og meget mere.

Hertil kommer kapitler, der fortæller om årstidernes muligheder, om udstyr og færdigheder, love og regler i naturen og også om, hvordan man håndterer angst og utryghed ved tanken om en nat i det fri. Endelig er der pakkelister, masser af tips og henvisning til yderligere inspiration.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Hverdagseventyr
Undertitel Friluftsliv og eventyr året rundt
Forfatter Mette Arleth
Sider 208
Format 190 x 225 mm
Omslag Softback
Udgivelse Oktober 2020
ISBN 978-87-93951-36-5

Om forfatter

Mette Arleth

Mette Arleth er friluftslivsnyder og har i over 10 år afviklet kurser om fjeldmad og dehydrering. Hun bor i Nordjylland, hvor hun dyrker friluftsliv året rundt, altid med et godt måltid mad som en del af planen. Mette har også skrevet bogen Hverdagseventyr – friluftsliv og eventyr året rundt og driver desuden bloggen www.metteogkarenpaatur.dk. Til hverdag arbejder Mette for bæredygtighed og grøn omstilling i Region Nordjylland.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.