En sølvrævs bekendelser - Muusmann Forlag

En sølvrævs bekendelser

Livets lyksaligheder efter de 50

229,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 172,46 kr. (-25%)

Livet som midaldrende mand er bestemt ikke for sarte sjæle. Udfordringer som nattepisseri, iskiassmerter, sportsskader, briller med glidende overgang og begyndende rejsningsproblemer kræver så absolut sin mand.

Det må Elvis og hans tre trofaste venner, Kesse, Krølle og Bo, sande på deres rejse ind i de voksnes rækker. Heldigvis har Elvis Conny ved sin side. Med sin skarpe tunge og præcise udmeldinger er hun, som Elvis udtrykker det, den fjerde statsmagt, men også en klippefast støtte. I en tid, hvor skilsmisser er en helt naturlig løsning på forbigående kriser i forholdet, kommer vi tæt på et ægteskab, der stadig emmer af kærlighed, om end tonen til tider er kontant.
En sølvrævs bekendelser er en humoristisk fortælling om kunsten at blive en midaldrende mand med værdighed, men også om at finde ro i nogle af livets store erkendelser som fx en indædt afsky for rucola, uvilje mod yoga og forundring over kvinders overdrevne brug af emojis. En bog skrevet af en mand om mænd, men i høj grad også om forholdet mellem mænd og kvinder. Forfatter René Foli, som selv er i 50’erne, tegner et kærligt billede af Elvis, som man ikke kan undgå at holde af.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel En sølvrævs bekendelser
Undertitel Livets lyksaligheder efter de 50
Forfatter René Foli
Sider 182
Format 148 x 210 mm
Omslag Hardback
Udgivelse Maj 2023
ISBN 978-87-94360-50-0

Om forfatter

René Foli - En sølvrævs bekendelser - Muusmann Forlag

René Foli

René Foli har gennem de sidste 25 år været topleder i uddannelsesverdenen. I en hverdag bestående af strategi, budgetter, personaleledelse og kvalitetssikring, har den personlige kunstneriske nysgerrighed og skabertrang været gemt langt væk. Men med udgivelsen af denne bog springer René Foli ud af ledelsesskabet og ind i bøgernes verden.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.