Den eneste ene, du med sikkerhed skal være sammen med resten af livet, er DIG. Denne bog handler om at have en kærlighedsaffære med sig selv. Titlen Elsker mig for evigt handler ikke om at være selvcentreret eller egoistisk, men om at finde de ting, der gør DIG glad og får dig til at elske at være sammen med dig selv.
Bogen tilbyder singlekvinder i alle aldre værktøjerne til at leve et lykkeligt liv som single.
Måske har du været single længe, og måske ønsker du dig brændende en kæreste, men hvad nu, hvis dit fokus er forkert? Måske burde du lære at værdsætte dig selv og se mulighederne i et liv med fokus på dine egne styrker, før du springer ud i en desperat jagt på en mand.
Elsker mig for evigt er baseret på 11 interviews med handlekraftige singlekvinder, der har fundet deres egen vej i livet, og byder på både faglige og personlige refleksioner over livet som single. Bogen indeholder desuden en række øvelser, der kan gøre dig bevidst om, hvilke ændringer der skal til, for at du kan leve et lykkeligt liv som single.