Det er tid til at tage en æstetisk pause og lade os udfordre på opfattelsen af mad og skønhed. For mad kan være meget mere end blot vejen til mæthed – mad kan være stimulerende, kontrastfyldt, følelsesforvirrende og kunstnerisk, når det flyttes uden for dets banale rammer. Mad er alle vegne i og omkring os; når det er dugfriskt, og når det er indbydende tilberedt og serveret for øje, næse og mund. Men også når det er rådnende eller tages ud af kontekst, dekonstrueres og omformuleres. BLIKsmag er en kunstnerisk tilgang til mad; en ny måde at illustrere forholdet mellem det visuelle og smagen. Stemningsfulde portrætbilleder med mad i ascendanten. Ud over at være et tilbageblik på tidligere tiders forståelse af middagsbordet er det også en prognose over den nærmeste fremtids tendenser inden for moderne servering. Der er gode opskrifter fra mormors køkken og samtidig imitationer af de mest interessante nutidige madkunstneres kreationer på Instagram. Denne bog er en steppesten til at fortsætte dine egne kreative tanker. Den er en stemning af sanseindtryk og nysgerrighed. En anderledes kogebog med sin egen playliste på Spotify.