Ægte tæpper

Knyttet med kærlighed

DKK 349,95

Bogen fortæller dels om den historiske og kulturelle baggrund for tæppehåndværket, dels om mønstre, teknikker og kvaliteter i håndknyttede tæpper, først og fremmest fra Iran. Med et væld af billeder og stor fortællelyst guider forfatteren, Martin Munkholm, læseren gennem landets provinser til vidt forskellige traditioner og tæppekulturer. Læseren kommer med på indkøbsture hos nomaderne, bliver vist rundt i tæppevaskerierne og får en grundig indføring i ligheder og forskelligheder mellem tæpper fra de forskellige dele af landet. Desuden er der en introduktion til, hvilken symbolsk betydning tæppernes mønstre kan have.

To meget anerkendte iranske eksperter er gæsteskribenter i bogen. De fortæller om verdens dyreste tæpper og om et ægte, håndknyttet tæppe på størrelse med en fodboldbane – det største, der nogensinde er knyttet. Herudover indeholder bogen også en række gode tips til, hvad man bør være opmærksom på, når man går på tæppeindkøb, samt praktiske råd om, hvordan man behandler og bevarer sit tæppe.

Ikke på lager

Info

Titel Ægte tæpper
Undertitel Knyttet med kærlighed
Forfatter Martin Munkholm
Sider 268
Format 240 x 280 mm
Omslag Hardback
Udgivelse Februar 2016
ISBN 978-87-92746-84-9

Om forfatter

Martin Munkholm

Martin Munkholm har en livslang passion og ekspertise inden for ægte tæppekunst. Han er udlært tæppehandler, har erfaring fra utallige rejser til Iran, har undervist på universitetsniveau i Iran, holder foredrag og har bidraget med sin viden på dansk tv. Martin Munkholm er desuden siden 2009 formand for Brancheforeningen for Orientalske Tæpper.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.