Ud over afgrunden med åbne øjne er en digtsamling om kærlighed, teknologifrygt og ensomhed i en digitaliseret verden.
Mennesket er et finurligt dyr.
Det eneste dyr, der kender til sin egen død og alligevel lever videre.
Ud over afgrunden med åbne øjne handler om de aspekter af livet, hvor vi står på kanten af afgrunden og bliver ved med at marchere, fuldt bevidste om følgerne. Digtene handler om de smukke, men til tider også forfærdelige konsekvenser ved dette menneskelige træk og fungerer samtidig som en skarp kommentar til teknologiens bagsider.
Uanset om afgrunden er digitaliseringen af menneskelige relationer, klimakrisen, romantiske eventyr eller det, vi kan blive, hvis vi overkommer vores globale problemer, marcherer vi videre.
Spørgsmålet er hvorfor?
I selvtilbedelsens tidsalder er mennesket sovset ind i feedback-algoritmer, løfter om fremtiden og eksistentielle trusler. J.M. Solstorm tager læseren hele vejen fra drømmekøkkenet til slaverne i diamantminen, fra universets ophør til fordums kys og kærestesorg.
Digtene behandler den menneskelige nutid og fremtid dystopisk, de stiller store spørgsmål og maler billeder der fungerer som aggregat mellem galaktiske tragedier og hverdagens banaliteter, hvor håbet for mennesket synges som et omkvæd.
Poesien bruges som prisme, hvorigennem vi kan kigge på os selv, i en verden der forandrer sig med eksponentiel hast.
Det er forfatterens opfattelse at digteren har rollen som mennesket i flokken der stiller sig udenfor, for at pege på fællesskabet og stille spørgsmål, der dog ikke nødvendigvis er formuleret som sådan. Solstorm ønsker at provokere læseren til at tage stilling i en verden af valg med globaliserede konsekvenser. Stilen er derfor tilgængelig, provokerende og direkte.
