Probiotika & præbiotika

Sådan holder du liv i tarmen og forstanden

199,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 149,96 kr. (-25%)

Mikrobiotaen i vores tarmsystem, dvs. de cirka 1,5-2 kg mikroorganismer, som bor i vores tarm, er helt afgørende for, at bl.a. vores immunforsvar, fordøjelsesevne og tarmsundhed er stærk og velfungerende.

Lige nu strømmer det ind med forskning og ny viden om sammenhænge, man knapt har troet tidligere. Hvem ville have troet, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi, psyke og udvikling af fx Alzheimers.

En intakt tarmflora med gode tarmbakterier er et sikkert værn mod fremmede bakterier og uønskede stoffer. Den beskytter mod allergier, inflammation og smerter, sikrer et godt næringsoptag og stabiliserer stort set alle regulerende systemer i kroppen, så der er ro.

Bogen skaber klarhed over, hvad der er klogt at spise, hvorfor og hvornår – når der skal opbygges robusthed i tarmsystemet. Opskrifterne har direkte fokus på den rigtige og lækre vitalkost, der på én gang fodrer din mikrobiota med probiotisk (levende, fx fermenteret) samt præbiotisk (fiberrig) mad. Det er enkelt, let og ligetil at lave – og meget billigere og mere velsmagende end kosttilskud.

Bogserien: Functional foods
Functional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så ­tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi ­bruger maden som medicin.

I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Probiotika & præbiotika
Undertitel Sådan holder du liv i tarmen og forstanden
Forfatter Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen, Sandra Pugliese
Fotograf Thomas Hergaard
Sider 192
Format 170 x 240 mm
Omslag Softback
Udgivelse Februar 2018
ISBN 978-87-93575-10-3

Om forfatter

Anna Iben Hollensberg

Speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Clinical Practitioner, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder.

Charlotte Gylling Mortensen

Cand.scient. i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Clinical Practitioner som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdensfødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

Sandra Pugliese

Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har fået kærligheden til madlavning ind med modermælken i køkkenet hos en dansk mor, der eksperimenterede med alt fra avancerede vegetarretter til kidneypie, og i farmor Donna Rosarias køkken i Calabrien, hvor hun lærte, at mad er livet, og livet er mad.

Sandra har i flere år kreeret sanselige og velsmagende, men samtidig sunde og slanke opskrifter til bl.a. Alt for Damerne og Femina samt sine egne kogebøger. Kombinationen af nord og syd har givet hende nøglen til en verden af autentisk smag i en moderne og sund forklædning. Hun har desuden i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad har stor betydning, når hun skaber nye opskrifter.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.