Gurkemeje - Muusmann Forlag

Gurkemeje

Den kraftfulde knold med antiinflammatorisk styrke

149,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 112,46 kr. (-25%)

De fleste kender gurkemejens insisterende gule farve og markante smag. Inderne har længe brugt den både som energigiver, i skønhedspleje og i sygdomsbehandling. En enestående alsidighed, der gør denne lille rod til noget helt unikt.

Gurkemeje har været brugt intensivt i årtusinder i den indiske naturmedicin og bliver det fortsat. Den viser især sin effektivitet, når den bruges til lidelser med inflammation som fællesnævner. Inflammationssygdomme er nutidens store udfordring, fx forhøjet blodtryk, overvægt, smerter, allergier og hjerte-kar-sygdomme. Men inflammation er også koblet til sværere lidelser som autoimmune sygsomme, kræft og hjernelidelser.

Gurkemejens særpræg er, at den på én gang bremser smerter, slid og skader – og samtidig sætter turbo på reparation, heling og energi. Meget sjældent findes der ét middel med så stor bredde i effekt og samtidig så god tolerance i menneskekroppen som gurkemeje.

Bogen her er en kvikguide til, hvordan du nemt bruger gurkemejen i din mad og dagligdag. Ud over grundig viden omkring den forskning og videnskab, der lige nu findes om gurkemeje, får du også 25 velsmagende opskrifter på alt fra vietnamesiske pandekager og cremet risotto til gylden mysli, gurkemeje-ingefær-is og aromatiske popcorn.

Bogserien: Functional foods
Functional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så ­tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi ­bruger maden som medicin.

I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. Bone broth var den første i rækken af bøger om functional foods. Kommende emner i serien: Kokos, Præbiotika & probiotika og Korsblomstrede grøntsager.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Gurkemeje
Undertitel Den kraftfulde knold med antiinflammatorisk styrke
Forfatter Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen, Sandra Pugliese
Fotograf Thomas Hergaard
Sider 128
Format 170 x 240 mm
Omslag Softback
Udgivelse Juni 2017
ISBN 978-87-93575-07-3

Om forfatter

Anna Iben Hollensberg

Speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Clinical Practitioner, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder.

Charlotte Gylling Mortensen

Cand.scient. i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Clinical Practitioner som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdensfødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

Sandra Pugliese

Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har fået kærligheden til madlavning ind med modermælken i køkkenet hos en dansk mor, der eksperimenterede med alt fra avancerede vegetarretter til kidneypie, og i farmor Donna Rosarias køkken i Calabrien, hvor hun lærte, at mad er livet, og livet er mad.

Sandra har i flere år kreeret sanselige og velsmagende, men samtidig sunde og slanke opskrifter til bl.a. Alt for Damerne og Femina samt sine egne kogebøger. Kombinationen af nord og syd har givet hende nøglen til en verden af autentisk smag i en moderne og sund forklædning. Hun har desuden i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad har stor betydning, når hun skaber nye opskrifter.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.