Titlen udkommer d. 25. august
Skoven er med sin ophøjede ro et sted, hvor vi virkelig kan forbinde os med naturen. Samtidig er den et overflødighedshorn af smag, duft og liv, som blot venter på at blive plukket og nydt. Mellem træer, buske og mos gemmer der sig vilde urter, bær, svampe, nødder og blomster, som generationer før os har kendt og brugt i køkkenet. Med nysgerrighed og åbne sanser kan enhver gå på opdagelse i naturens eget spisekammer og finde råvarer, der både er sunde, bæredygtige og fulde af karakter.
Skovhøst guider dig gennem årets gang i skoven og viser, hvordan du genkender, samler og anvender vilde råvarer i madlavningen. Her finder du inspiration til alt fra pastaretter med svampe og vild granola til syltede skovløg, aromatisk sirup og krydret vintergin – i alt 28 opskrifter med unikke smage, vi normalt forbinder med Michelin-restauranter og det nye nordiske køkken.
Som en bonus garanteres du sænkede skuldre, afstresning og indre ro – uanset om de vilde råvarer tilberedes og spises ude i naturen, laves hjemme i køkkenet eller syltes til senere nydelse, når naturen for en stund går i dvale.