Nyt år! Nyt arbejdsliv! - Muusmann Forlag

Nyt år! Nyt arbejdsliv!

Forbered dig på et turbulent 2023 på arbejdsmarkedet. Et nyt arbejdsliv kalder!

2023 er skudt i gang, og det er det perfekte tidspunkt at gi’ dig selv en god chef, eller at forbedre dit arbejdsliv på. Hvad end du har brug for fikse tips om håndtering af din enkeltmandsvirksomhed, så du ikke spilder al din dyrebare tid på ineffektiv teambuilding og kageordninger som tager overhånd! Eller i stedet har brug for en guide til at starte din egen virksomhed, så er der hjælp at finde. Lige meget om du vil sætte dig selv og dit arbejdsliv fri og opnå en rigtig go-getter mentalitet, eller hellere vil dykke ned i teorien og lære kunsten at sælge din viden online, så er det en god idé at læse med her.

 



Gæsteindlæg af Marianne Bækbøl, forfatter til bogen Gi’ dig selv en god chef.

2023 bliver fra alle sider spået til at blive et udfordrende år på arbejdsmarkedet.

Gi’ dig selv en god chef” er en håndbog, der giver medarbejdere og mellemledere redskaber til at styrke relationen til deres daglige leder og deres position på arbejdspladsen. Dette er altid vigtigt, men særligt i en turbulent tid med økonomisk krise og usikkerhed.

Regeringen forventede i september 2022 at antallet af ledige vil stige til over 90.000 i 2023. Den udsigt kan gøre de fleste bekymrede for fremtiden, men særligt sårbare er de, der ikke har et godt forhold til deres daglige leder.

Til gengæld er medarbejdere, der udvikler på deres forhold til deres leder og tænker i løsninger, generelt mindre bekymrede og bedre mentalt rustede til at komme igennem kriser. De medarbejdere sidder med i styrehuset og har indflydelse på, hvad virksomheden gør for at holde kursen i oprørte vande.

Det kræver af dig, at du er klar til at ændre syn på din chef. At du er indstillet på at påtage dig din rolle som ekspert og finder løsninger frem for at servere problemer og ønsker, som chefen forventes at løse og opfylde. At du erkender, at din chef har brug for din hjælp til at blive en bedre leder. Og ikke mindst, at du kan argumentere for, hvordan dine forslag løser problemer chefen og ikke kun for dig.

Hvad hvis man alligevel mister jobbet?

Er virksomheden så hårdt ramt, at man alligevel bliver en af dem, der mister sit job, er det en fordel, hvis man til næste jobsamtale kan illustrere, hvordan man kan tænke i løsninger og helheder og ikke kun fokuserer på ’sin egen tallerken’.

”Bogens konkrete redskaber, uddybende beskrivelser og den ligeværdige tilgang til kommunikation med ens chef har været en stor inspiration. Bogen er blevet min trofaste ‘mentor’, som jeg kan tage frem, når jeg har brug for inspiration til konkrete handlinger, der bidrager til løsning og fremgang. Og brug for en at støtte mig til i min egen personlige udvikling.” Projektleder, Camilla A.

Selvom man er ude at sejle i oprørte vande og bliver kastet rundt i høje bølger, kan man tage mod til sig og sætte hånden på rattet og være med til at styre retningen. ”Gi’ dig selv en god chef” er et let tilgængeligt kursus i at overleve på et turbulent arbejdsmarked.

Læs yderligere om bogen og læseranmeldelser på www.mariannebaekboel.dk

 


 

Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding.

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

Updating…
  • Ingen varer i kurven.