Bevægelse i naturen ruster os til livet

 

I vores medlemsklub Grønne hjerter er vi stolte af, at samarbejde med en lang række dygtige, grønne ildsjæle. Du kan her møde Marie Bjerre Birkholm, som står bag Rodfast. Du kan læse mere om hendes styrkende ture i naturen fyldt med bevægelse i hendes gæsteindlæg lige her.

Har du brug for mere læsning om yoga og naturens helende kræfter, så giver dig 3 bud på bøger lige for dig.

 


 

Både bevægelse og natur har en kraftfuld, positiv virkning på os alle. Begge dele er rodfæstede lækkerbiskner for vores system. Når vi tuner ind på dem, sker der noget godt. Noget naturligt. Noget livgivende. Du kender det godt.

 

Foto: Bo Brinch

Test det perfekte i det virkelige liv

Ofte foregår yoga i noget nær perfekte omgivelser i et yogastudie. Varmt, roligt, stille – optimalt. Det er vildt dejligt. Men mange ruller yogamåtten sammen med en smule vemod, fordi de ved, at der går en hel uge, før de kan opleve den følelse igen. Sådan behøver det ikke være, hvis du spørger mig. Yoga eksisterer ikke kun i en yogasal med dæmpet musik, tændt stearinlys og lukkede øjne.

Den perfekte oplevelse skal tages med ud og testes i det virkelige liv. Det er jo der, yogaen skal bruges. I virkeligheden. Jeg betragter indendørs yoga som mit laboratorium, hvor jeg udvikler nye dybder. Men kun for at den kan styrke mig i virkeligheden, med alt hvad den byder af kartoffelskrælning, bølgeskvulp og nå ja, gåture i skoven. Den måde jeg håndterer livet på, er for mig den ‘ægte’ yoga. Den måde jeg er og bevæger mig på. Yoga er måden, hvorpå min styrke, holdning og mit fokus kommer mit liv til gavn.

 

 

Bevægelse i naturen er som at se en film i 5D

Jeg tager min yogaundervisning udenfor, så ofte jeg kan. Bevægelse føles ekstra stærkt, når den er udfordret, støttet og vækket af naturen. Med naturen som medspiller i bevægelsen, er det som at se en i film 5D. Hænderne i mosset vækker sanserne og udfordrer dig til at holde kraft for at stå fast. Vinden lokker din opmærksomhed og tilføjer en ekstra dimension til din balanceøvelse. Grene, rødder og skråt underlag på din vej hjælper dig til at øve dig i at stå stærkt – både når livet går op og ned. Og det elsker jeg at lære videre.

 

Foto: Bo Brinch

Yoga og gåtur i ét

Derfor har jeg udviklet YogaWalk. YogaWalk er en yogatime og skøn gåtur i ét. På opdagelsesrejsen guider jeg dig i at kombinere yogaens fordele med aktiv bevægelse i smuk natur. Undervejs på gåturen holder vi pauser og lærer simple yoga-stillinger, som alle kan lave. Efter hvert ophold lærer jeg dig at tage effekten af yogastillingen med i din gåtur, så du så at sige fortsætter yoga-stillingen gående. På den måde forankrer du yoga i dine naturlige og aktive bevægelser – også når dagens YogaWalk er slut og virkeligheden kalder. Hos mig får du derfor mulighed for at lære af naturens positive påvirkning – tage det med hjem og lade det slå rødder i din hverdag.

Yoga har nemlig – i min optik – først rigtig slået rod, når den integreres i hverdagens bevægelser.  Så kom med.

Der er YogaWalk på Østjyllands smukkeste vandreruter første weekend i hver måned i forår og efterår 2022. Hver YogaWalk sluttes af med en kop te og en økologisk snack.

 

– Marie Bjerre Birkholm, bag Rodfast

 


3 bud på videre læsning

Yoga med omtanke og Stå stærkt vilde kvinde

Kristine Skytte Glue kender til alt om yoga og er netop aktuel med hendes anden bog om emnet. Hendes første bog Yoga med omtanke viser et yogaliv i pagt med naturen, med familiens rytme og med årstidernes skiften. Den giver muligheden for en yogapraksis, der ikke kun er til gavn for dig selv med en langt stærkere og mere velfungerende krop, men også giver dig medfølelse og menneskelighed. Det er yoga med omtanke. Det er en venlig væren i verden. Bogen guider dig gennem forskellige programmer, samt livsfilosofien og byder desuden også på skønne opskrifter der går i pagt med din yoga praksis.

 

Stå stærkt, vilde kvinde lærer os at se yoga som kvindefrigørelse. Den hjælper os til at stå frem som kvinder med stolthed over vores cyklus, vores særlige evner og egenskaber, i stedet for at pakke det væk og prøve at passe ind. Du får dynamiske yogaprogrammer, yin-programmer, meditation i bevægelse samt mantrasang. Bogen undersøger sammenfald mellem chakraerne som energicentre og meridianbaner som energilinjer i kroppen. Den giver en samlet forståelse, der inddrager den kvindelige krop og psyke og de forskellige faser, en kvinde bevæger sig igennem i løbet af en måned og gennem et helt liv.

 

Vi er natur

Det er ikke kun en yoga praksis der kan virke livsgivende – også naturen kan dette. Vi er natur åbner op for naturoplevelser med helbredende kræfter. Naturterapeut, naturvejleder og forsker Simon Høegmark og natur­ terapeut og sundhedskonsulent Sigurd Hartvig fortæller om naturens forunderlighed og særlige evne til at helbrede krop og sind. I dag lever mange af os i bymiljøer og ofte langt væk fra naturen. I denne bog fortæller Simon og Sigurd, hvordan de gennem mange år har hjulpet mennesker tilbage til livet efter en livskrise, og hvordan særlige atmosfærer, åbning af sanserne, vejrtrækningen og nysgerrigheden i naturen kan hjælpe os tættere på et mindre stressende og mere rigt liv. Med inspirerende fortællinger og konkrete øvelser kan bogen støtte os i at få genskabt forbindelsen til naturen – en forbindelse, som de fleste af os genkender fra barndommen, men som mange af os desværre har glemt i en travl og rationel verden. Ved at genskabe kontakten til naturen får vi adgang til helt nye meningsfulde oplevelser og følelser af nærvær, livsglæde og hverdagsmagi.

 


 

Som Grønne hjerter-medlem har du adgang til en database med spændende og givende oplevelser både med vores dygtige og inspirerende forfattere, samt skønne mennesker som Marie. Meld dig ind her og se hvad vi har at byde på.

 

Updating…
  • Ingen varer i kurven.