Toscana – om mad og mennesker fra uopdagede dale er en beretning om alt det, som gode historier er skabt af – naturen, landsbyen og dens indbyggere, maden og vinen, de stolte traditioner og de mange små hændelser, der giver livet kulør.
Helle og Alfredo Tesio tager os med på en enestående tur gennem to smukke dale i Toscana, hvor vi først møder den lokale befolkning og dernæst besøger en række familiedrevne, lokale trattoriaer, de bedste vingårde i området og ikke mindst Helles berømte kokkeskole. Vi præsenteres for enestående gastronomi skabt af traditioner igennem generationer af unik madkultur, og med i købet følger en lang række opskrifter på særlige retter, der normalt ikke er tilgængelige for den almindelige Toscana-besøgende.
Bogen er spækket med farverige anekdoter og beretninger samt et væld af dejlige opskrifter på autentisk italiensk mad – det hele krydret med den særlige stemning, der kendetegner Toscana.