FORUDBESTILLING: Togrejser for begyndere

På skinner mod nye eventyr

249,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 187,46 kr. (-25%)

Titlen udkommer d. 8. april 2025

Flere danskere søger nye måder at holde ferie på – gerne med et strejf af eventyr, men uden nødvendigvis at rejse langt væk eller tage flyet. Togrejsen et oplagt valg, hvis ferien skal være tryg, behagelig og bæredygtig. I toget bliver selve rejsen en del af oplevelsen, og denne bog gør det let at komme i gang.

Hvordan bestiller man pladsbilletter i udlandet? Hvordan undgår man stress ved forsinkelser? Og hvor lang tid bør man sætte af til et togskift? Togrejser for begyndere giver dig svarene og gør det nemt at planlægge din næste ferie på skinner.
Du får tips til, hvordan du kan sikre dig en rolig og behagelig rejse – fx ved at købe billetter til 1. klasse, hvor prisforskellen ofte er lille, men komforten stor. Her er der god plads til at slappe af og mulighed for servering undervejs.
Togrejser handler ikke kun om at komme fra A til B. Det er en ferieform, hvor man kan nyde tiden sammen, spise aftensmad i en hyggelig spisevogn eller suse gennem landskabet med 300 km i timen i et fransk TGV-tog. Det er oplevelsen af at falde i søvn til togets vuggen i én by og vågne op i en anden, mens man får serveret morgenmad i sin sovekupé.
I bogen Togrejser for begyndere kommer du med tog til en masse nye oplevelser både i Danmarks nabolande og lidt længere væk. Der er også kapitler med praktiske tips, så du nemt kan planlægge dine egne togferier – uanset om du rejser alene, med familien eller som par i en moden alder.
 
I bogen guides du blandt andet til at: 
  • finde de billigste togbilletter
  • rejse med interrail og seniorrail
  • få penge tilbage ved forsinkelser
  • selv bestille billetter i forskellige lande
  • køre med nattog
  • spise i restaurantvogne
  • få en billig ferie gennem boligbytte.

Der er rejser på alle årstider og for alle aldre. Bogen tager dig for eksempel med, når forfatter Nanna Hyldgaard Hansen rejser ud for at: 

  • besøge Thüringer Wald midt i Tyskland, hvor man kan køre på hundeslæde, gå i fakkeloptog gennem skoven, lære at puste glas og stå på indendørs langrendsski
  • bade i Varberg i Sverige, hvor der er otte strande med forskellige temaer lige ved byen, samt en 100 år gammel badeanstalt, som står på pæle i havet og ligner et orientalsk slot
  • køre i tog på den imponerende strækning over Hardangervidda, opleve de norske fjelde fra hesteryg og rafte på en norsk elv
  • vandre om foråret ved den Italienske Riviera og køre med nattog derned
  • besøge nordlyset i Lapland – igen med nattog
  • finde kæmpemuslinger i Bretagne og holde sommerferie i en by, hvor husene er dækket af blomster, og man serverer østers i stedet for øl til koncerter
  • sejle i kajak, flodplam og stå på SUP-board i Spreewald lidt syd for Berlin, hvor der er 1000 kilometer kanaler inde i en skov og et folk, der dyrker agurker.

Info

Titel FORUDBESTILLING: Togrejser for begyndere
Undertitel På skinner mod nye eventyr
Forfatter Nanna Hyldgaard Hansen
Sider 197
Format 170 x 240 mm
Omslag Softback
Udgivelse April 2025
ISBN 978-87-94532-77-8

Om forfatter

Nanna Hyldgaard Hansen

Nanna Hyldgaard Hansen

Nanna Hyldgaard Hansen er forfatter, foredragsholder og journalist. Hun har beskæftiget sig med økologi, klima og bæredygtighed gennem det meste af sit arbejdsliv, senest som kommunikationschef i en grøn NGO. Nannas første bog Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance er blevet en bestseller. Hun
er aktuel med efterfølgeren Rig på tid – med
en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner. Nanna fortæller ofte om sine bøger i radio, aviser og tv. Hun formidler uden løftede pegefingre og sætter fokus på alle de fordele, som et mere roligt og klimavenligt liv kan give den enkelte.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.