Streetfood

229,95 kr.

Streetfood-kulturen har aldrig været større end nu. Heller ikke selvom genren kan spores mange hundrede år tilbage og findes i adskillige afskygninger overalt på kloden. Du inviteres her med ud på gadehjørnet og ind i en verden af velsmag i dansk streetfood.

Oprindeligt begrænsede streetfood i Danmark sig til et sparsomt udvalg af pølser i den lokale pølsevogn. Men i dag dækker fænomenet over alt fra gourmetburgere og bao buns til afrikanske gryderetter og prisvindende iranske nationalretter. Det hele bliver serveret fra transportable køkkener eller meget små boder af dedikerede folk, der alle har som mission at skabe stor velsmag på ekstraordinært begrænset plads.
Streetfood tager alle landets foodies, connaisseurs og madglade folk med på en kulturel rejse tværs gennem Danmark til en lang række af de mest toneangivne ansigter i dansk streetfood, der fortæller deres historier og viser deres menuer og køkkener. Bogen er fyldt med masser af appetitvækkende billeder og lækre opskrifter på typiske streetfood-retter.

Info

Titel Streetfood
Forfatter Asger Brodtkorb, Sean Pakbaz
Sider 184
Format 170 x 240 mm
Omslag Hardback
Udgivelse November 2024
ISBN 978-87-94532-57-0

Om forfatter

Streetfood Asger Brodtkorb Muusmann forlag

Asger Brodtkorb

Asger Brodtkorb har arbejdet professionelt med streetfood i 5 år og står bag succesfulde koncepter som MexiHagen, Smash Burgers og Curly Burger. Han har drevet foodtrucks, udviklet menuer og serveret tusindvis af måltider i højt tempo, hvor smag, effektivitet og gentagelighed er afgørende. I starten af 2026 åbnede han restauranten Brick& Mortar, der specialiserer sig i fried chicken. Forfatteren har tidligere udgivet kogebøgerne Streetfood og Streetfood Europa. Hans arbejde er kendetegnet ved et jordnært, praktisk og kompromisløst fokus på mad, der virker i virkeligheden.

Streetfood Sean Pakbaz Muusmann forlag

Sean Pakbaz

Sean Pakbaz er født i Iran og kom til Danmark i 1996 som femårig. Han har med sin iranske streetfood, KUKU, vundet flere danske og europæiske mesterskaber og er at finde på de største festivaler herhjemme. Derudover er han fast TV-kok
i Go’ morgen Danmark. Sean og Asger har sammen Smash Burgers på Reffen, planer om mere TV og drømmen om en forfatterkarriere.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.