Udforsk dessert historie - Min dessertbog - Muusmann Forlag

Min dessertbog

Historie, håndværk og passion

329,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 247,46 kr. (-25%)

Hvem vil undvære desserten? Dessertkunsten er den mest præcise af alle de fremstillingsformer, der ligger i gastronomien, fordi du gør meget ud af formerne. Samtidig er der mange ingredienser, der fysisk-kemisk skal fungere sammen. Desserternes kulturhistorie er lige så lang som menneskets, men især i de seneste 4-500 år har desserterne eskaleret i udtryk og kombinationer, der kun bliver bedre og bedre.

Mange dessertbøger tager udgangspunkt i opskrifter, og derfor kan det være, du oplever, at du har en række bøger på din kogebogshylde, der handler om det samme.

Denne bog går en anden vej. Her er udgangspunktet desserternes grundingredienser, og med en bog, der også kan fungere som en form for opslagsværk, kan du bruge den som inspirationskilde til egne søde drømme. Men selvfølgelig får du også opskrifter.

Du skal på rejse rundt i det søde køkken og vil få introduktioner til bagværk, iscremer, mousser, marengs, luftige cremer, tung ganache, kager, glaseringer og avanceret chokoladearbejde. Du får også en kulturhistorisk og kvalitetskritisk fortælling om nogle af de mest grundlæggende ingredienser i dessertkøkkenet, såsom citrusfrugter, bær, vilde urter, nødder, spiritus, chokolade eller karamel, og herunder en lille forklaring på, hvordan de kan virke i den gastrofysiske sammenhæng, så dine desserter lykkes.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Min dessertbog
Undertitel Historie, håndværk og passion
Forfatter Casper Sundin, Helle Brønnum Carlsen
Fotograf Flemming Gernyx
Sider 225
Format 200 x 260 mm
Omslag Hardback
Udgivelse November 2021
ISBN 978-87-94086-65-3

Om forfatter

Casper Sundin

Casper Sundin er uddannet kok og kendt som en af landets dygtigste inden for det søde køkken. Han har arbejdet på blandt andet Søllerød Kro, formel B, Nordlandet og Kadeau, og deltaget i et utal af kokke-konkurrencer i Danmark. Casper er skribent for magasinet Gastro, og bidrager også med opskrifter til Magasinet Lækkerier.

Helle Brønnum Carlsen

Helle Brønnum Carlsen er lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole med en ph.d. i mad og æstetik. Hun har skrevet 20 kogebøger og 5 undervisningsbøger til madkundskab i både grundskolen og på læreruddannelsen. Er desuden madanmelder på 30. år, nu for White Guide, og skriver videnskabelige fødevareartikler for Weekendavisen. Hun underviser også i grundskolen i både madkundskab og andre fag og er ressourceperson i Undervisningsministeriet, når der skal skrives fagformål.

Flemming Gernyx

En af Danmarks førende fotografer. Flemming har specialiseret sig i reklamer, mad, humanitære opgaver og sport. Han har rejst det meste af kloden rundt med sit kamera, leveret billeder til magasiner i Norden og fotograferet kendte og kongelige. Skudt billeder til et hav af kogebøger, og har samarbejdet med madmagasinet Gastro i mere en 12 år. Desuden har Flemming medvirket og bidraget til mange sportsbøger med kendte sportsstjerner. Inden fotografiet blev hans levevej, var han art director på Sony Music i 14 år.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.