Astronomiske anekdoter er en rejse gennem tid og rum – og gennem menneskets nysgerrige blik mod himlen. Fra de første myter, hvor stjernerne blev til jagtscener og kærlighedsdramaer, til de første forsøg på at regne sig frem til himlens orden – og hele vejen frem til moderne videnskabs vildeste erkendelser.
Himmelrummet har altid talt til os. Solens rytme, Månens humør og stjernernes stille blink har vækket både ærefrygt og eventyrlyst. Vi har digtet, drømt og undret os – og langsomt begyndte vi at bevare vores viden. Først i myter, så i målinger. Først i fortællinger, siden i formler.
Denne bog er en hyldest til fortællingen om menneskets forsøg på at forstå universet. Til de anekdoter, der har ligget gemt i kulturer og videnskabshistorie, og som stadig kaster lys over, hvordan vi blev til dem, der måler, spørger – og fortæller videre.
Astronomiske anekdoter bygger delvist på samtaler fra podcasten IDASpace Talks, men dykker langt bredere ned i tid, kultur og kosmos. Med begge ben på Jorden og blikket mod stjernerne tager den dig med fra altings begyndelse, over fremtidens rumrejser og til universets endeligt.