“En humoristisk og selvironisk beretning om Signe Nordstrands private kamp mod, og accept af sin misundelse, i hvilken hun generøst deler ud af sine erfaringer med ensomhed, nederlag, og mindreværdsfølelser, når følelsen har haft tag i hende.” – Citat fra bibliotekernes anmeldelse
Om bogen
Man siger, at misundelse er en grim ting. Og i en verden, hvor vi får fortalt, at vi som moderne kvinder kan blive, hvad vi vil, hvis bare vi vil det nok, hvor søstersind er på dagsordenen, og hvor kvinder skal bakke hinanden op og lade konkurrence vige for alliance, er misundelsen ikke en følelse, vi går rundt og skilter med.
Men hvorfor er den så forbudt? Hvorfor skal den gemmes af vejen? Er man et dårligt menneske, hvis man indimellem har svært ved at mærke den helt oprigtige og ubetingede glæde på andres vegne? Og var Snehvides stedmor virkelig så ond, som vi har fået fortalt – eller var hun blot ensom, misforstået og et offer for samfundets ulidelige fokus på ungdom og skønhed?
Med afsæt i personlige fortællinger kommer bogen rundt om en lang række emner, der på forskellig vis har relation til misundelsen. Den behandler ensomhed, nederlag, mindreværdsfølelser og både små og store begivenheder i livet, som kan skabe grobund for sammenligningssygen. Gennem kapitler, der omhandler alt fra hævnfølelser og rivalisering til økonomi, kvindekonkurrencer og polterabend-komplekser, tager bogen os med ind, hvor det gør allermest ondt, og hvor det ikke kun handler om at ønske sig noget, andre har, men også om nogle gange at ønske, at andre slet ikke havde det. Men den sætter også spørgsmålstegn ved det forkerte i følelsen og insisterer på, at det ikke er misundelsen i sig selv, der er problemet.
