Spiselige julegaver du kan lave selv | DIY til jul | Muusmann Forlag

DIY til jul – spiselige gaver du kan lave selv

Hjemmelavede spiselige julegaver spreder den bedste madglæde. De er som regel også både mere bæredygtige og prisvenlige.

Gode hjemmelavede sager er noget af det mest unikke og personlige, du kan forære i gave. Og har du noteret dig, hvilke spiselige sager din modtager er særligt glad for, så findes der næppe nogle andre gaver, der viser så meget omtanke.

Nedenfor får du lidt idéer til, hvilke spiselige julegaver du kan lave selv.

DIY spiselige gaver, hjemmelavede gaver du kan lave selv, ideer fra muusmann forlag


Alle ideerne kommer fra en håndfuld udgivelser fra Muusmann Forlag, hvor du kan finde opskrifterne – og dertil mange flere opskrifter i hver enkelt af bøgerne. Find opskrifterne til de hjemmelavede spiselige gaver i Spiselige gaver af Katharina Kjeldgaard, På glas og flasker af André Spange Nabulsi, Rug af Rikke Holm, Bogen om vanilje af Mette Ravn og Krydderurter af Sandra Pugliese

 


 

Spiselige gaver du selv kan lave, ideer til kokken, Muusmann Forlag

Julegaver til kokken – spiselige sager til madværkstedet

Giv din favoritkok lækre hjemmelavede spiselige sager at arbejde med i køkkenet, gerne gode smagsgivere, som er fantastiske at have ved hånden, når retterne skal tilsmages.

Det er nemt at lave en god krydderolie, fx en chiliolie med hvidløg og rosmarin, der kan bruges i alverdens opskrifter, fx foccacia, pizza og pastaretter. Find opskriften i Spiselige gaver, der som titlen antyder er fuld af ideer til spiselige gaver til alverdens lejligheder.

Saltede citroner er en almindelig smagsgiver i Marokko, men har bl.a. også været brugt i det 18. århundredes engelske køkken. Den smarte måde at præservere citronerne på bevarer ikke blot citronen, men trækker også bitterstofferne ud, så hele citronen kan bruges, fx til lammekølle, kylling, couscous og til salater. Find opskriften i På glas og flaske, der indeholder 1 opskrift for hver uge året rundt og alt, du har brug for at vide om syltning.

Krydderurteeddike og krydderurtesalt kan holde sig længe, ser smukke ud og giver smagen af alverdens krydderurter, også når de friske krydderurter ikke er i sæson. Lav fx eddike med estragon, citronverbena eller salvie. Eksperimenter med kombinationer af krydderurter i dit eget krydderurtesalt eller følg opskriften på rødvinskrydderurtesalt, citronurtesalt, middelhavssalt og nordisk krydderurtesalt. Du finder opskrifterne i bogen Krydderurter, hvor du også finder opskriften på  krydderurtehonning, krydderurtesukker, 70+ opskrifter og brugbar viden om krydderurter.

 

DIY spiselige gave til cafe-elskeren, opskrifter fra Muusmann Forlag

Til café-elskeren – gaver til en godgørende stund

Den lækre forplejning på en hyggelig café gør kaffe- eller thé-stunden til et dejligt pusterum. Giv én du holder af lidt luksus-café-forplejning, så de kan nyde en lille godgørende stund sammen med deres varme drik.

De sprøde, søde mandelsmåkager fra Toscana er velkendte på mangen en café, også på vores breddegrader. Cantuccini biscotti er en klassisk kaffe-småkage, der er ideel at have på lager. De lidt hårde dobbelbagte småkager holder sig nemlig godt og er lige til at dyppe i den gode kop kaffe, i théen – eller i et glas portvin. Opskriften på disse cantuccini biscotti med mandler og pistacienødder finder du i Spiselige gaver.

Skal kaffestunden have et lækkert moderne twist, så giv den heldige modtager et par smukt indpakkede abrikosbarer med mango, citron og vanilje. De mættende abrikosbarer er uden raffineret sukker – og fulde af smag. Find opskriften i Bogen om vanilje, der bl.a. også har opskrifter på snurrer, marcarons og bageriet Benjis spandauer.

3 spsk hjemmelavet chai-sirup i en kop varm mælk. Så nemt er det at lave en velsmagende chai latte, der varmer helt ind i sjælen. Modtageren kan også bruge siruppen over pandekager, vaniljeis eller havregrød. Find opskriften på chai-sirup i Spiselige gaver.

 

DIY hjemmelavede gaver til bar-entusiasten-opskrifter-muusmann-forlag

 

Til drinks-elskeren – hjemmelavede miksere til hjemmebaren

Okay, drinks og cocktails er selvfølgelig ikke spiselige. Men de essentielle miksere, der hører sig til en velassorteret hjemmebar, kan i hvert fald tilberedes med spiselige råvarer. Kender du en hjemmebar-entusiast, som glæder sig over at skabe lækre drinks og cocktails i den festlige jule- og nytårstid? Du kan nemt lave hjemmelavede smagfulde miksere, der slår butikkens version med mange længder.

Lav en luksuriøs kaffelikør eller kahlua, hvor du bl.a. bruger tomme vaniljestænger (som du måske har til overs fra vaniljekransene eller risalamanden). Kaffelikøren er en essentiel ingrediens i populære drinks som White Russian, Espresso Martini og B52. Men den er også fantastisk til en nem voksen-dessert på god vaniljeis. Opskriften finder du i Bogen om vanilje, der også har en opskrift på vaniljesirup til vaniljemargaritas og vaniljevermouth, der fx kan bruges til Martinier, Manhattan og Negroni – og selvfølgelig mange andre ikke-drinks-relaterede opskrifter på kager, desserter og salte retter med vanilje.

Hjemmelavet myntesirup er luksus til barskabet. Lækker til Gin & Tonics, Mojitos og Mint Julep. Du kan også lave hjemmelavede tonics med mange forskellige smage. Find opskriften på myntesirup og 2 versioner tonic, én med bergamotte og én med forskellige citrusfrugter i På glas og flaske.

 

DIY spiselige gaver til jul, oste tilbehør du kan lave selv, opskrifter Muusmann Forlag

Spiselige julegaver til oste-elskeren – det bedste tilbehør til ostebordet

Giv oste-elskeren det bedste tilbehør til ostebordet, fx syltede kumquats, rugkiks med fennikel eller chutney med karamelliserede rødløg.

Syltede kumquats er dejligt oste-tilbehør, som kræver tid og omhu. Men så er resultatet også en helt særlig gave. De kan også bruges på vaniljeis. Og sågar på risalamanden som alternativ til kirsebærsaucen. I André Spange Nabulsis bog På glas og flaske findes flere andre gode opskrifter til ostebordet, fx honning- og rosmarinsyltede abrikoser, brombær-æble-syltetøj, hyben-havtorn-marmelade og syltede valnødder med og uden figner.

De lækreste kiks til osten er rugkiks med fennikelfrø. Bag en portion til dig selv, nu du er i gang. De er nemlig så hurtigt bagt. Pak kiksene ind i en fin lufttæt beholder. Denne opskrift er fra bogen Rug, der har en hel mængde både klassiske og overraskende opskrifter med rug. Du finder fx også en opskrift på nordisk risalamande kogt på rugperler og serveret med havtorncoulis! Et hjemmebagt rugbrød er i øvrigt også en fantastisk værtsgave.

Har du ikke noget imod at pille og skære en masse løg, så er rødløgschutney nemt at lave. Chutneyen er selvfølgelig genial på ost, men også skøn i sandwich og som tilbehør til varme retter. Find opskriften i Spiselige gaver.

Vil du gerne luksus-forkæle en helt særlig modtager, så lav alle 3 til en fantastisk flot gavekurv. Du kan evt. supplere med en eller to af modtagerens yndlingsoste og en flaske vin.

 

 


Grønne hjerter Muusmann Forlags medlemsklub

Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding.

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

Updating…
  • Ingen varer i kurven.