Mountainbike – 5 tips til gode spor i Danmark

Bogen Kvinder på Sporet forside

Gæsteindlæg med Solveig Høgh Larsen, forfatter til Kvinder på Sporet

Der loves grin i maven, sus i håret og smuk natur, når mountainbike aficionadoen Solveig deler tips til de bedste danske mountainbike destinationer. Der er helt sikkert et spor for dig, ligegyldigt om du er ekspert eller nybegynder.

 


 

Opdag den danske natur på mountainbike – tips til destinationer

 

Lige nu har Danmark cykelfeber. Og med god grund. Jonas Vingegaard, der vandt årets Tour de France og Cecilie Uttrup, der har vundet en etape i kvindernes Tour de France. Så sejt. Og Danmark er jo kendt som et cykelland. Vi bruger cyklen som transportmiddel, og landevejscykling har i mange år været meget populær.

 

Men Danmark har også virkelig mange fede sjove mountainbike spor. Spor der er bygget af frivillige ildsjæle med henblik på at give dig fantastiske naturoplevelser, sug i maven, grin, lyden af fuglesang og dæk i skovbunden.

 

Hvis du sætter pris på at opleve unik natur og komme helt ind i skoven, der hvor ikke alle de andre går tur med deres hund eller vandrerygsæk, ja så skulle du prøve at cykle mountainbike på nogle af de fede spor i Danmark.

 

Mountainbike er god træning for hele kroppen, for dit sind og så er det en virkelig sjov måde at være i naturen på. Mountainbike er for alle, uanset alder. Og så er det nemt at komme i gang. På med hjelmen, noget behageligt tøj og så op på cyklen. Og du behøver ikke engang at skulle starte med at investere hele opsparingen på en cykel. Mange steder i landet, kan du nemlig leje en cykel.

 

 

Her får du fem tips til, gode steder at cykle mountainbike i Danmark.

 

  1. Hareskoven er kendt som et af de bedste begynderspor i Danmark. Alle kan køre her uanset alder og niveau. Men samtidig er der gode muligheder for at udfordre dig selv. Start hos MTB-tours, hvor du kan få en god kop kaffe og leje en cykel. Du kan også melde dig på teknikkursus.
  2. Naturen på Vestkysten er bare fantastisk. Og sporene ved Slettestrand er både smukke og sjove. Du kan øve teknik på Slettestrand feriecenters teknikbane eller udforske den vilde og smukke natur på nogle af de mange spor. På feriecentret kan du både leje cykel og komme på teknikkursus. Det er også virkelig hyggeligt at overnatte på feriecentret. God mad, et havbadshus og legeplads til børnene.
  3. Silkeborg er det rene mountainbike mekka. Her får du både smuk natur, sjove og udfordrende spor. GrowMTB afholder teknikkurser og guidede ture. Heidi og Marin, der har stedet er virkelig dygtige instruktører og gode til at introducere alle uanset niveau til mountainbikesporten.
  4. Fyn er ikke bare fin. Fyn er smuk og byder på virkelig mange sjove og gode mountainbike spor. I Svanninge bakker ved Faaborg er der smukke naturspor, og skovhuggeren er et 17 km langt mtb-spor på sydfyn, med spor til alle niveauer. Hvis du vil have en sjov dag med dine børn, så tag til mountainbike-parken Gåsebjergsand, der er den største på Fyn. Det er en cykellegeplads for alle aldre. Hvis der skulle være børn der ikke vil cykle, så er der en sjov naturlegeplads og bålhus.
  5. Mountainbike på Bornholm er bare fedt og anderledes end mange andre steder i landet. Ved Trailcenter Bornholm i Almindingen er der mange sjove og udfordrende nedkørsler, og du kan bruge mange timer her. Du kan også køre Skovly-sporet, der er et smukt og sjovt spor ikke langt fra Rønne. Start ved Hotel Skovly, der serverer både kolde øl og kaffe. Og her findes også en pusleplads til din cykel. Flowteknik Bornholm udbyder teknikkurser og guidede ture, du med fordel kan melde dig til, når du første gang skal cykle på Bornholm.

 

TIPS

  • Få tips til at komme i gang med mountainbike, tekniktips, inspiration til cykeloplevelser, og til at få dine børn med på cykel i bogen: Kvinder på sporet – din guide til mountainbike.
  • Download appen: Mountainbike United. Med appen kan du få overblik over hvilke Mountainbike spor, der er i nærheden af dig.

 

Solveig Høgh Larsen

 


 

Vil du læse mere, så kan du få Kvinder på Sporet til kun 187,46,- som Grønne Hjerter medlem (du sparer 62,49)!

 

Der er mange andre gode grunde til at melde sig ind i Grønne hjerter-medlemsklubben.

Medlemmer har adgang til en lang række spændende events med vores dygtige forfattere og andre grønne ildsjæle. Derudover får du rabatkoder til en række bæredygtige danske virksomheder, ligesom du får Muusmann Forlags bøger til 25% samt månedens bøger til 50%.

Medlemsskabet koster kun 29,-/måned uden binding, og med de mange lækre medlemstilbud, bliver pengene hurtigt tjent hjem.

Klik her for at melde dig ind!

Fordele som Grønne Hjerter medlem

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer til “Mountainbike – 5 tips til gode spor i Danmark

  1. Det er en fantastisk bog, Solveig har skrevet, fyldt med livsglæde og engagement.
    Begynderspor til en + 60 kvinde, som elsker udfordringer , hvad vil du anbefale?
    Jeg er blevet meget motiveret for at komme igang, efter at have læst din bog.

    • Kære Astrid
      Tak for din søde kommentar – hvor er det bare fedt at høre. Og vildt sejt at du vil i gang. Valg af spor afhænger lidt af hvor du bor, men hvis du fx bor på Sjælland er sporet i Hareskoven et af de mest begyndervenlige spor, her kan du fx også leje cykler ved MTB-tours, hvor der er en hyggelig cafe. Derudover er der også et ret godt og sjovt begyndervenligt Teknik spor i Tisvilde Hegn. Du kan med fordel hente appen Mountainbike United, som kan vise dig dit nærmeste lokale spor, og derudover er folk søde til at rate sporet, så du kan se sværhedsgrad. Sporene i DK er godt skiltet, så det er nemt at finde rundt selvom du ikke har kørt før. I facebookgruppen MTB forum for kvinder, kan du også søge efter andre at køre med i dit nærområde – folk i mountainbikesporten er meget søde til at hjælpe nye igang. Skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål til at komme igang.
      De bedste hilsner
      Solveig

Updating…
  • Ingen varer i kurven.