Et skridt ad gangen - Muusmann Forlag

Et skridt ad gangen

Gæsteindlæg med Maria Rohde Madsen, forfatter til 99 minimalistiske husråd og Det plantebaserede basiskøkken

Har du også ting i din hverdag, som du gerne vil ændre? Måske er huset rodet eller kosten langt fra optimal. Der er altid plads til forbedring, men det er svært at ændre sine vaner. Hør Marias tanker om, hvordan du når dine mål – et skridt ad gangen.

 


 

Du kender det helt sikkert: Du vil virkelig gerne ændre noget i dit liv, din livsstil eller hverdag og du mærker en stor trang til at det skal være NU! Så du går all-in og laver en masse ændringer og har høj motivation og fuld fart på de første mange dage, uger eller sågar måneder. Men efter noget tid, så taber du pusten og kan ikke overskue hverken det ene eller det andet, hvilket resulterer i at du ryger tilbage til start og fortsætter som du plejede …

 

Du er ikke alene og det er helt normalt. Vi mennesker har bare en tendens til at tænke kortsigtet og gå efter quickfixes, men det ender desværre som regel med at spænde ben for os selv, så vi ikke kommer i mål med det vi vil og drømmer om. Jeg vil i stedet gerne opfordrer dig til at gøre mindre og tænke mere langsigtet. De fleste mennesker underkender nemlig værdien af små skridt og tiltag, som i det store hele løber op dag for dag, uge for uge, måned for måned og år for år. Et eksempel kunne være at du gerne vil rydde op i dit hjem og have færre ting. I stedet for at tænke du skal gennemgå hele molevitten på en gang, så del opgaven op i hver rum og start fx i soveværelset. Men et helt rum er også en stor mundfuld, så start med et skab eller blot en skuffe den første uge. Næste uge går du videre til den næste osv. og på den måde får du stille og rolig styr dit hjem skuffe for skuffe, skab for skab, rum for rum.

 

I stedet for et skridt kan vi også sige 1 %. Der går ikke meget af dig, hvis du i dag eller blot denne uge gør noget som får dig 1 % tættere på dit mål eller din drøm. Det kunne fx være ift. at spise sundere og mere bæredygtigt. Her kan du fx skifte mælken om morgenen ud med en plantebaseret version eller skifte den daglige eftermiddagskage eller snack ud med et frisk stykke frugt. Ugen efter kunne det være at tilføje en ekstra portion grønt om dagen eller drikke et glas vand i stedet for en sodavand. Små ændringer er lettere at udføre, og ikke mindst vedligeholde, og uge for uge vil det gøre en kæmpe forskel.

 

Pointen er at skabe den bedste grobund for gode og sunde vaner, som kan følge dig resten af livet og dermed give dig mere glæde og overskud i hverdagen. Det kan godt være at det ikke går så hurtigt som du ville, men små skridt vil få dig sikkert i mål med dine ønsker og drømme på den lange bane. Så start i dag med at gøre mindre, så du med tiden kan gøre mere!

 

– Maria Rohde Madsen

 


 

Kunne du bruge lidt mere hjælp til at ændre hverdagen, så kan vi varmt anbefale Marias to bøger. I 99 minimalistiske husråd får du hjælp til at finde glæden ved mindre og i Det plantebaserede basiskøkken kan du lære alt om let plantebaseret kost.

Hvis du vil have fat i bøgerne, så er det nu, du skal slå til. Bøgerne er nemlig to af Grønne hjerters månedsbøger. Det betyder, at medlemmer får dem til halv pris i maj!

 

 

Der er mange andre gode grunde til at melde sig ind i Grønne hjerter-medlemsklubben.

Medlemmer har adgang til en lang række spændende events med vores dygtige forfattere og andre grønne ildsjæle. Derudover får du rabatkoder til en række bæredygtige danske virksomheder, ligesom du får Muusmann Forlags bøger til 25% samt månedens bøger til 50%.

Medlemsskabet koster kun 29,-/måned uden binding, og med de mange lækre medlemstilbud, bliver pengene hurtigt tjent hjem.

Klik her for at melde dig ind!

 

Updating…
  • Ingen varer i kurven.