Teenager - Pudderpower - Muusmann Forlag

Pudderpower

If you can't join them, beat them

169,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 127,46 kr. (-25%)

Tove går i 8. klasse. Hun hader sit utjekkede navn, sine pinlige forældre og kedelige storebror. I skolen hører hun til blandt de absolut mest kiksede, kun overgået af veninden Nova. Der er på alle måder brug for en drastisk forandring i hendes liv.

Chancen opstår, da hendes forældre rejser et halvt år til udlandet, og hun må flytte ind hos Oldemor Tut og starte på en ny skole. Det bliver dog ikke nemt, for skolen vrimler med smarte og stræbende 12-talspiger, men Tove giver ikke op. I et skrin hos Oldemor Tut finder hun nogle gamle breve skrevet af en af hendes forfædre, en pige, der også hed Tove, som skrev hjem til sin mor under 2. verdenskrig. I brevene finder hun inspiration og det mod, der skal til for at tage kampen op med de perfekte piger.
Ved hjælp af pudder, makeup, navneskift, modemagasiner og oprettelse af sin egen kærlighedsblog lykkes det hende at overrumple alle i skolen med sit perfekte udseende og sin fejlfri optræden. Pludselig er det hende, som alle vil være som, det er som en drøm.
Midt i sin succes glemmer hun alt om veninden Nova, men de gamle breve og Oldemor Tut ender med at vise hende vejen til de værdier i livet, der virkelig betyder noget.

Ikke på lager

Info

Titel Pudderpower
Undertitel If you can't join them, beat them
Forfatter Betina Hundebøll, Charlotte Thorhauge
Sider 271
Format 148 x 210 mm
Omslag Softback
Udgivelse Juli 2016
ISBN 978-87-93314-86-3

Om forfatter

Betina Hundebøll

Betina Hundebøll arbejder tæt sammen med sin tvillingesøster, Charlotte Thorhauge. De er begge sygeplejersker og interesserer sig for børns og børnefamiliers sundhed og trivsel. Sammen har de udgivet kogebogen Ønskebørns yndlingsretter – Kys kræsenhed farvel samt en serie sjove, men også seriøse bøger til børn fra 9-13 år, LOL, og bogen Pudderpower, som alle rammer præcist ned i de udfordringer, tanker og bekymringer, man har som præteenager. Seneste udgivelser er historierne om Konrad og Katinka til de 3-5-årige. Betina er desuden forfatter til en børnekrimitriologi, som Charlotte har illustreret forsiderne til.

Charlotte Thorhauge

Charlotte Thorhauge arbejder tæt sammen med sin tvillingesøster, Betina Hundebøll. De er begge sygeplejersker og interesserer sig for børns og børnefamiliers sundhed og trivsel. Sammen har de udgivet kogebogen Ønskebørns yndlingsretter – Kys kræsenhed farvel samt en serie sjove, men også seriøse bøger til børn fra 9-13 år, LOL, og Pudderpower, som allerammer præcist ned i de udfordringer, tanker og bekymringer, man har som præteenager. Seneste udgivelser er tre bøger om Konrad og Katinka for de 3-5-årige.Charlotte har desuden illustreret forsiderne til en børnekrimitrilogi skrevet af Betina.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.