Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger fulde af inspiration. Vi udgiver bl.a. flotte kogebøger, bøger om sundhed, personlig udvikling, natur og DIY/hobby og håndværk. Fælles for vores udgivelser er et fokus på kvalitet, livsglæde og bæredygtighed.
Vi lægger stor vægt på, at bøgerne gennem deres emner, tekster og holdninger altid giver merværdi til læserne. Vi har stærke holdninger og værdier omkring det, vi laver. Ord som kvalitet, livsglæde, gode (lokale) råvarer, bæredygtighed, fysisk og psykisk sundhed, personlig udvikling, friluftsliv er gennemgående for de bøger, vi udgiver.
Forlaget og hele holdet af gode medarbejdere er både ambitiøse og passionerede, når det drejer sig om at dyrke nærvær, engagement og arbejdsglæde i det daglige arbejde. Det betyder, at vi altid har en givende og udviklende dialog med vores forfattere. Vi elsker – og sætter en ære i – at udgive bøger, vi allesammen har været med til producere fra A-Z.
Det er et must for os at arbejde med forfattere og fotografer, der har stor passion for deres fag og virkelig brænder for det, de laver. Det giver os mulighed for at lave de bedste bøger inden for vores felt. Det er en vigtig grund til, at forlaget i løbet af 10 år har fået en førende position inden for udgivelsen af bøger om livsstil, sundhed, kost og gastronomi. Den position vil vi fortsat bruge al vores energi på at udvikle.