Nødder

Naturens genvej til sundhed og antiinflammatorisk styrke

249,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 187,46 kr. (-25%)

Nødder smager fantastisk, de er skønne at gnave i som en god snack, og de passer i alle former for retter, lige fra salater og lune retter til brød og desserter. Men der er mange flere gode grunde til at give plads til mad med nødder i den daglige kost.

Nødder i alle afskygninger er ernæringsmæssige pletskud, helt uden sidestykke. Særligt de sunde fedtsyrer giver dem antiinflammatorisk styrke, som holder kredsløbet i topform og en lang stribe lidelser stangen. Med den rigtige tilgang kan nødderne ligefrem hjælpe dig ned i vægt, for trods et tårnhøjt kalorieindhold er de fleste nødder en spændende medspiller i det slanke liv. Hemmeligheden ligger i det perfekte miks af mættende proteiner og fibre, langsomme kulhydrater og ikke mindst de såkaldte MUFA-fedtsyrer, som målrettet hjælper dig med at smelte fedtet af kroppen.

Bogen giver masser af god information og inspiration til lækker mad med nødder:
• Gennemgang af nødders indhold af næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler.
• Introduktion til de mest gængse nødder – sundhedsmæssige fortrin og anvendelse.
• Mere end 40 lækre opskrifter til alle dagens måltider.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Nødder
Undertitel Naturens genvej til sundhed og antiinflammatorisk styrke
Forfatter Martin Kreutzer, Sandra Pugliese
Fotograf Thomas Hergaard
Sider 176
Format 170 x 240 mm
Omslag Hardback
Udgivelse Februar 2021
ISBN 978-87-94155-09-0

Om forfatter

Martin Kreutzer

Ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år og rådgiver i dag private klienter som selvstændig. Han er desuden DIF diplomtræner (niveau 3). Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab, er fast ernærings- og træningsskribent for kendte medier og medvirker jævnligt i landsdækkende aviser, radio- og tv-udsendelser.

Sandra Pugliese

Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har fået kærligheden til madlavning ind med modermælken i køkkenet hos en dansk mor, der eksperimenterede med alt fra avancerede vegetarretter til kidneypie, og i farmor Donna Rosarias køkken i Calabrien, hvor hun lærte, at mad er livet, og livet er mad.

Sandra har i flere år kreeret sanselige og velsmagende, men samtidig sunde og slanke opskrifter til bl.a. Alt for Damerne og Femina samt sine egne kogebøger. Kombinationen af nord og syd har givet hende nøglen til en verden af autentisk smag i en moderne og sund forklædning. Hun har desuden i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad har stor betydning, når hun skaber nye opskrifter.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.