Gemyse - Muusmann Forlag

Gemyse

Havens grønt året rundt

299,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 224,96 kr. (-25%)

Midt i Tivoli ligger restauranten Gemyse som en lille grøn og eventyrlig oase midt i haven. Her regerer kokken Mette Dalgaard Jensen, som tryller skønne retter frem med grøntsager som det primære omdrejningspunkt og det simple og nære i højsædet. Mette beskriver selv Gemyse som stedet, hvor fornuft og følelse mødes. Hendes mission er at lade råvarerne tale deres eget sprog og at servere dem så naturligt som muligt – med et godt øje til variationer i smag og tekstur og med udgangspunkt i sæsonernes vekslen. Alt er naturligvis 100 procent økologisk.

Gemyse – Havens grønt året rundt er Mettes grønne univers omsat til bogform. En kogebog om de skønne, grønne sager – fyldt med smukke billeder og et væld af gode opskrifter. Det er dog ikke meningen, at man absolut skal følge alle opskrifter til punkt og prikke. Bogen er ment som en inspiration, og der opfordres til at “lytte” til grøntsagerne, være nysgerrig eller vælge dem, man elsker højest, og se nye muligheder. Det er med andre ord tilladt “at lege med maden”.

Bogen følger årets gang i flora og fauna. Selvom bogen fokuserer på det grønne, indgår fisk og kød også i opskrifterne. Dertil kommer naturligvis et kapitel om det søde.

God mad kræver lyst, lidt tid og nysgerrighed. Find dit indre legebarn. Det er tilladt at snyde, springe over, hvor gærdet er lavest. Men lad råvarerne være det, de er, og se godt ud imens. Blomsten, bien, koen, soen, æbler i egen have og krøllede noter. Gør det hele med kærlighed. God mad giver appetit og glæde.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Gemyse
Undertitel Havens grønt året rundt
Forfatter Mette Dahlgaard Jensen
Fotograf Flemming Gernyx
Sider 240
Format 200 x 260 mm
Omslag Hardback
Udgivelse Maj 2019
ISBN 978-87-93679-30-6

Om forfatter

Mette Dahlgaard Jensen

Med en bachelor i sundhed & ernæring i bagagen begyndte Mette Dahlgaard i 2007 i kokkelære hos Aarstiderne og var derefter hos Bo Bech på Paustian i næsten tre år. Efter et ophold i New York blev hun udlært fra Søllerød Kro. Efter 5 år som køkkenchef på Geist, kom Tivoli-restauranten Gemyse kom ind i billedet. I dag er hun gastronomisk chef på Gemyse – et sted, hvor det simple og nære er i højsædet, og hvor grøntsagerne får lov til at leve i deres eget univers.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.