10 ideer til bæredygtig julepynt | Muusmann Forlag

10 ideer til bæredygtig julepynt

DIY Jul, ideer til bæredygtig julepynt, Bæredygtig Badass, Muusmann Forlag

Gæsteindlæg af Gittemarie Johansen, forfatter til bogen Bæredygtig Badass.

Julen er én af de anledninger, hvor vi gør mange ting, præcis som vi plejer. Men måske behøver det ikke være sådan? Måske kan vi give klimaet og vores egen økonomi den ‘julegave’, at vi overvejer, hvordan vi kan indføre lidt mere bæredygtige løsninger, også i højtiden?

Og aldrig har der vel været så god en anledning til at se nogle af vores forbrugsmønstre efter i sømmene. Presset på klimaet, energiforsyningen og økonomien er voldsomt. Og vi er mange, der tænker over, hvordan vi hver især kan være med til at bidrage til den grønne omstilling.

Du har måske også tænkt over, hvordan du kan gøre dette års jul lidt grønnere og måske også lidt billigere. Det kan være en god øvelse at stoppe op og tænke over vores forbrug engang imellem. Måske tage nogle af de ting, vi altid plejer at gøre lidt op til revison.

Her får du 10 lavpraktiske idéer fra den ‘Bæredygtige Badass‘, Gittemarie Johansen, til, hvordan du kan gøre dette års julepynt mere bæredygtig.


10 idéer til mere bæredygtig julepynt

Af: Gittemarie Johansen

  1. Brug det du har.
  2. Der er ingen grund til at købe nyt julepynt. I løbet af efteråret og vinteren kan man finde alskens julepynt i de fleste genbrugsbutikker.
  3. Det samme gælder for lyskæder og andre former for både inden –og udendørs pynt. Husk blot at slukke lyskæderne, når du ikke nyder dem.
  4. Pas på med at købe julepynt og decor, som er meget trendy. Hvis du ikke vil bruge pynten år efter år, så er aftrykket meget stort.
  5. Når det kommer til levende lys, så er de fleste lys laver af stearin, som indeholder biprodukter fra petroleumproduktion og hverken er godt for miljøet eller dit helbred. Det kan derfor være en god idé at skifte til naturlige vokslys.
  6. Du kan tørre appelsiner i ovnen og bruge dem som dekoration. Når de er tørre, kan de også gemmes til næste år.
  7. Brug gran, grankogler, og hvad ellers du kan finde på jorden som dekorationer i vinterhalvåret – gem grene og kogler og brug dem år efter år.
  8. Undgå de typer af dekorationer, som indeholder glitter og glimmer. Når det falder af og smuldrer, så efterlades det som mikroplastik.
  9. Hvis du har et rigtigt træ til jul, så husk at skille dig af med det på en ordentlig måde. Find ud af hvordan hos din kommune – mange har ordninger, hvor træet fx kan blive til kompost.
  10. Hvis du blot smider dit træ ud, så er et genbrugeligt træ, som kan bruges år efter år, måske en bedre løsning til dig. Hvis du har et genbrugeligt træ, så anbefales det, at det bruges i mindst 8 år, ideelt i 20 for at have et lavere aftrykt end et naturligt træ.

Få også Gittemarie Johansens 10 ideer til mere bæredygtige julegaver og indpakning her

Bæredygtige gaver, ideer fra Bæredygtig Badass, Gittemarie Johansen

 

Gittemarie Johansen har skrevet bogen Bæredygtig Badass, der er en praktisk livsstilsguide til grøn omstilling med zero waste-alternativer til konventionelle gøremål, indkøb og opskrifter, som skåner planeten, din sundhed og din økonomi til hverdag og til højtider og fester. 

Køb Bæredygtig Badass her

Bæredygtig jul med Bæredygtig Badass, Muusmann Forlag


Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding, og giver dig fx mulighed for at købe Bæredygtig Badass til medlemspris 187,46 DKK (normalpris 249,95 DKK).

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

 

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

Updating…
  • Ingen varer i kurven.