Få sund hud nu - Muusmann Forlag

Få sund hud nu

Sund hud nu

Din hud, din ven

Din hud er ikke dårlig, håbløs eller grim. Den beskytter dig og er dit første forsvar. Den er dit største og eneste synlige organ. Og den er barrieren mellem dit indre og dit ydre. Derfor kommer den ofte til at sladre om, hvad der foregår inde i dig. Sund hud nu er bogen, som vejleder dig blidt igennem hudens sundhed og udseende.

Bogen Sund hud nu gør dig klogere på din hud, og på hvordan dens budskaber skal oversættes. Du får overblik over, hvorfor hudproblemer opstår, og hvem der typisk rammes. Desuden får du masser af tips til, hvordan du undgår hudproblemer, og du lærer, hvordan huden, kroppen og sindet hænger sammen. Læs med her og få praktiske tips til, hvordan du holistisk kan få sund hud.

 


Ubalance

Hvis der er mangler eller ubalancer i din krop, vil huden i mange tilfælde forsøge at gøre dig opmærksom på det. Måske bliver huden tør og livløs, du får akne, eller huden bliver rød og irriteret.
Der er mange typer ubalance, så det gælder om at tage bogens vejledning til dig og finde ud af hvad der virker for dig. Der er mange produkter og behandlinger derude, som lover guld og grønne skove, så det kan være svært at vide hvor man skal starte, hvis man oplever rødmen, tørhed eller andet.

Den holistiske tilgang og den medicinske tilgang

I bogen præsenteres først to tilgange: Den medicinske og den holistiske. At behandle din hud med f.eks. medicinen Tetracyklin, kan være nyttigt for nogen, således at huden ikke når at blive arret, inden den får det bedre. Men den medicinske tilgang burde ledsages af den holistiske, som forsøger at finde de dybe årsager, følelsesmæssige eller kropsmæssige, til hudens reaktioner. Desuden virker den medicinske tilgang for nogen kun periodevis, og de vil have samme problem som før, når de stopper med at tage medicinen.

Den overordnede løsning er at få styr på de fem store kropsfunktioner: fordøjelsen, hormonerne og blodsukkerbalancen, lymfesystemet og nervesystemet ved at følge vejledningen i disse oversigter. Der vil være nogle overlap af metoder, men det er netop en holistisk tilgang til sundhed, hvor det ene har indflydelse på det andet:

Fordøjelsen

  • Spis fastemåltider uden mellemmåltider. Fordøjelsen skal have fred
  • Lad der gerne gå 12-16 timer fra sidste måltid til første måltid næste dag
  • Tag probiotika (mælkesyrebakterier)
  • Tag præbiotika – gerne via kosten. (findes i jordskokker, mælkebøtterod, hvidløg, artiskokker)
  • Tag tilskud af omega 3, zink, selen, D-vitamin og magnesium
  • Spis fiberrig kost med mange grøntsager af især kornblomstfamilien (f.eks. kål, blomkål og rucola)
  • Dyrk motion
  • Drik et glas vand med en spiseske æblecidereddike 2-15 minutter før du spiser
  • Gå, dans eller hop i mindst ti minutter efter hvert måltid
  • Spis urter eller drik te: brændenælde, rosmarin, salvie og marietidsel.

Hormonerne og blodsukkerbalancen

  • Spis faste måltider, og spis proteiner til alle måltider. Start med at spise grøntsagerne, dernæst dine proteiner og til sidst kulhydrater og stivelseholdige fødevarer.
  • Drik et glas vand med en spiseske æbleeddike 2-15 minutter før du spiser. Dit blodsukker vil blive mindre påvirket, og det hjælper dine hormoner som helhed
  • Tag tilskud af omega 3, berberine, inositol (B-vitamin), B-kompleks, krom, zink, selen, D-vitamin, magnesium og Q10
  • Dyrk motion, men ikke for hård motion, som f.eks. cross-fit og boksning, da det øger testosteronniveauet. Dyrk i stedet blidere motion, som f.eks. løb, pilates og yoga.

Lymfesystemet

  • Spis faste måltider
  • Spis røde grøntsager, frugter og bær (rødbede og hindbær er gode), samt selleri
  • Bevæg dig. At hoppe på trampolin er den optimale lymfedrænende aktivitet
  • Dyrk vinterbadning, gerne med sauna, eller vekselbade med henholdsvis varmt og koldt vand i bruseren
  • Dyrk tørbørstning. Når du børster huden let og mod hjertet, kommer der flow i lymfen, som tager affaldsstoffer med sig
  • Tag tilskud af omega 3, B-kompleks, zink, selen, D-vitamin og magnesium.

Nervesystemet

  • Dyrk meditation
  • Lav vejrtrækningsøvelser
  • Skær ned på brugen af sociale medier
  • Spis blodsukkerstabiliserende kost med både proteiner, grøntsager og kulhydrater
  • Undgå stimulanser som kaffe, sukker og alkohol
  • Tag tilskud af omega 3, B-kompleks, B1 (thiamin), zink, selen, D-vitamin og magnesium
  • Tag Bachs nødhjælpsdråber.
Det gælder om at forstå, hvad kroppen har brug for, så din hud – og resten af dig – får det godt og ser godt ud.

Selvkærlighed

Det er det indre der tæller mest, men en sund og pæn hud er efterstræbt af mange.
Ansigtet er det første man møder verden med, derfor betyder det meget, hvordan ansigtshuden tager sig ud.
At læse og følge bogens vejledning, kan også hjælpe dig til at opdage eventuelle misforhold i din livsstil, som heller ikke er gode for andre aspekter af din sundhed. At tage sig kærligt af sig selv indebærer nogle gange, at man må undersøge sine vaner. Men også sine tankemønstre, Shirley har sørget for at den røde tråd i bogen også er et tilgivende og ikke-kritisk blik på huden og hvordan den opfører sig.

Et eksempel er fra et afsnit, der handler om, hvordan vi skal agere om morgnen:

“Måske er der vokset et par udbrud frem i løbet af natten. Kan du være nysgerrig på dem i stedet for at skælde dem ud? Hvor sidder de? I hormonområdet på hagen? Eller i tindingerne ved galdezonen? Måske kan du se sammenhængen, og måske kommer du i tanke om, at du snart skal have din menstruation, og at du spiste lidt rigeligt med chips i weekenden. Så er der en forklaring på, hvorfor din hud reagerer, som den gør, og nu har du muligheden for at justere. Ellers er det bare sådan, det er lige nu. Det er også okay!”

Sund hud nu er bogen er til alle, som interesserer sig for sundhed og skønhed, og som er nysgerrige på huden som organ. Den er også til alle, der er utilfredse med deres hud. Hvis du er opmærksom og nysgerrig på din hud, kan den hjælpe dig til et sundere og mere selvkærligt indblik i dig selv.

Shirley selv skriver i efterskriftet, at hun håber, at læseren nu:

  • kigger blidere på dig selv i spejlet
  • ved, at huden er din ven og forsøger at hjælpe dig
  • er kommet tættere på at finde den manglende brik i din huds puslespil
  • føler, at du er blevet klogere på dig selv og din hud
  • kan se gaven i, at din hud råber dig op

Læs mere om Shirleys arbejde og metoder på hendes hjemmeside: https://sundhud.nu/

Eller se og køb bogen HER

Sund hud nu Shirley Slaney Maisted Muusmann Forlag

 

 

 

 


Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne Hjerter
Updating…
  • Ingen varer i kurven.