Cocktails – shaken, stirred, built eller thrown? | Muusmann Forlag

Cocktails – shaken, stirred, built eller thrown?

Vi kender vist alle historiens nok mest berømte cocktailcitat fremsagt af James Bond i Ian Flemmings spionthriller Dr. No fra 1958. Men vidste du, at cocktails ikke kun kan laves “shaken” og “stirred”, men også “built” og “thrown”?

Hvad er egentligt forskellen på de 4 metoder? Og skal man “shake” en Vodka Dry Martini? Her får du cocktail-specialisten Bo Nygaard Larsens forklaring på, hvordan man bruger de 4 metoder og hvorfor.

“And I would like a medium Vodka Dry Martini – with a slice of lemon peel. Shaken and not stirred, please. I would prefer Russian or Polish vodka.”



Cocktails er igen blevet in. Interessen for cocktails på restauranter og barer er boomet i de senere år, og også hjemme er der kommet mere gang i mixerkanderne og shakerne. I bogen Cool Cocktails guider Bo Nygaard Larsen dig til en optimeret hjemmebar og kunsten at mixe en cocktail, så du kan servere lækre cocktails, der vil imponere gæsterne.

 


Manhattan, Bramble, Dark 'n Stormy, Cool Cocktails, Muusmann Forlag

4 måder at lave en cocktail

Diskussionen om “shaken” eller “stirred” og årsagerne til, at Ian Flemming lader Bond bestille Vodka Dry Martini netop sådan synes uden ende. Men det er ikke kun et spørgsmål om “shaken” eller “stirred”, men også om “built” eller “thrown”. I enkelte tilfælde kan metoden være et temperamentsspørgsmål, men grundlæggende er der en afgørende forskel. Skal det være simpelt, skal der være skum, skal den være æstetisk?

Built, bygget

Ordet siger det hele. Her bygger du din cocktail op lag på lag, og det er da også den mest simple af alle fire metoder. Gin og tonic og Dark ‘n Stormy er eksempler på byggede cocktails. Nogle gange kræver de en let omrøring, så ingredienserne og smagene bliver ligeligt fordelt i glasset.

Shaken, rystet

Synet af silhouetten, der ryster shakeren. Lyden af is, der kontinuerligt rammer dens inderside. Duften, der folder sig ud, når bartenderen sier indholdet op i glasset. Det at shake en cocktail rummer det hele, men det er ikke kun for den gode fortællings skyld. Når du shaker, blander du ingredienserne til en ny smag, der samtidig bliver mere luftig og tilpas afkølet. Mængden af is er også med til at fortynde det endelige resultat, så cocktailen bliver mere blid i smagen. Eksempler på cocktails, der skal shakes, er Bramble, Gin Basil Smash og Gin Fizz.

Stirred, rørt

Dybest set er det den mest meditative teknik. Kom ingredienserne i en mixer-kande med is og begynd

at røre med en barske. Når først du får taget, er det imponerende at se, hvordan væsken ubesværet lader sig føre frem langs kandens inderside. Via omrøringen bevarer man ingrediensernes unikke smage, og stirred er da også en mild metode. Dry Martini, Negroni og Manhattan er eksempler på rørte cocktails.

Thrown, kastet

En af cocktailverdenens mest legendariske tegninger viser bartenderen Jerry Thomas lave en Blue Blazer. Han har lavet en blanding af brændende whisky og kogende vand, som han kaster mellem to kopper. På den måde får cocktailen mere ilt. Det er en metode, der kræver en sikker og erfaren hånd. Prøv i stedet med en cocktail, der også indeholder søde vine som portvin eller sherry.

 

Cool cocktails Bo Nygaard Larsen Muusmann Forlag

Cool Cocktails er både en brugsbog og en kulturrejse ind i  i cocktailens historie. Bogen giver dig de nødvendige tips til teknikker, udstyr, garnish, glas, krydderurter og is og 60 opskrifter, både de klassiske og de moderne. Med henvisninger og citater fra nogle af cocktailverdenens største navne får du bl.a. historien bag Bonds Vodka Dry Martini-bestilling, chefbartender på Bar Hemmingway på Hotel Ritz i Paris, Peter Colin Fields’ svar på, om den virkelig skal “shakes” – og mange andre herlige historier.

 

Køb Cool Cocktails her

 


 

Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding.

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

Updating…
  • Ingen varer i kurven.