DIY til jul – 7 kreative gør det selv-idéer med ting fra køkkenet, naturen og genbrug
Tips og tricks til en fantastisk jul – uden at den behøver lænse bankkontoen. Med disse ord introducerer forfatter Lene Nissen bogen Den store gør det selv-bog om JUL.
Bogen er fuld af kreative idéer til, hvordan du kan skabe din egen hjemmelavede jul. Genbrug og materialer, du ofte kan finde derhjemme eller i naturen er udgangspunktet i mange af bogens idéer. Her får du en smagsprøve på 7 af idéerne. Måske bliver du inspireret til, hvordan du selv kan gøre dette års jul lidt grønnere og lidt billigere.
Får du lyst til at lave projekterne selv, kan du finde udførlige beskrivelser af, hvad du skal bruge, og hvordan du gør i bogen på disse og mange flere projekter. Find Den store gør det selv-bog om JUL her
1. Advent i sylteglas
Til denne idé kan du sikkert finde de fleste ting, du skal bruge, i køkkenskabene. Brug 4 gamle glas i forskellige størrelser, fx sylteglas, olivenglas eller rødbedeglas. Hæld lidt ‘sne’ i bunden af glassene i form af salt eller sukker, hvor du kan sætte dine 4 lys i. Dekorér med 4 mærkater, fx af lidt karton fra en cornflakespakke og fint genbrugspapir, fx gammelt nodepapir, og lidt snor og arrangér ‘adventskransen’ med lidt gran og kogler på en bakke. Husk altid at holde godt øje med tændte lys.
Lav fx årets dørpynt ved at samle en rustik buket af stedsegrønt og grene. Bind den sammen og hæng den på døren, evt. med lidt genbrugspynt. Det kan fx også være i form af en gammeldags træsko, et par gamle skøjter eller andet du kan finde, som giver en stemning af jul.
Har du en gammel trækasse, en bakke eller en industriel metalkasse, kan du samle en kasse med alle naturfundene sammen med lidt julepynt.
Har du fundet grankogler, ser det kønt ud som dekoration i sig selv, hvis du samler dem, fx i sommerens urtepotter. Brug også en enkelt gren i en krukke eller vase til at hænge lidt fint julepynt på.
3. Pakkekalender af kræmmerhuse på snor
Lav en pakkekalender, til den du holder af, med en natursnor, tøjklemmer og kræmmerhuse af genbrugspapir, fx fra en gammel nodebog. Læg små gaver i, måske fine ting fra genbrug, spiselige (hjemmelavede) godter, søde beskeder, fx med invitationer til dejlige (gratis/billige) oplevelser, som modtageren vil nyde. Idéen kan bruges både til børn og voksne og til 24 kalendergaver eller 4 adventsgaver.
4. Julepynt af genbrugspapir
Brug gamle aviser, bogsider, nodeark, karton, silkepapir, foldere, bykort, smukke emballager – og meget andet – til julens klippe-klister. Kun fantasien sætter grænserne for, hvad du kan lave af smuk julepynt med genbrugspapir. Lav fx feminine fugle, foldede papirblomster og stjerner.
5. Spiselig pynt
En ægte klassiker, som du selv kan lave – “først skal træet vises, siden skal det spises”. Lav fx dine egne peberkagefigurer, pebermyntepastiller og bolsjeophæng.
6. Indpakning i hjemmelavet gavepapir
For mange betyder indpakningen næsten ligeså meget som indholdet. Den må gerne være personlig, og man kan nå meget langt med en lille gave, hvis den får en fantastisk indpakning. Har du malingsrester og lidt almindeligt brunt pakkepapir, kan du lave dit helt eget papir, der næsten kan blive et kunstværk i sig selv. Brug også gamle aviser, bykort og nodepapir. Pynt evt. pakken med lidt af din hjemmelavede pynt, en lille grangren eller en dekorativ godbid.
7. Til og fra-kort af de små rester
Tøm skufferne for rester af mønstret tape, klistermærker, manillamærker, karton og fint papir. Gem fx også små stykker fin emballage, nøddeskaller, små grangrene, snor og bånd – de mindste stykker passer perfekt til et lille til og fra-kort.
IDen store gør det selv-bog om JUL viser Lene Nissen eksempler på utraditionelle kranse til døren, sjov spiselig pynt, personlig indpakning af gaver og masser af al den pynt, man selv kan lave. Der er fokus på genbrug og redesign og at bruge det, man har ved hånden, så man ikke skal bruge en formue på materialer. Bogen kommer omkring alle de traditionelle ting, vi ønsker at lave i juletiden, på en sjov og moderne måde. Bogen indeholder skabeloner og udførlige materialelister og instruktioner.
Køb Den store gør det selv-bog om JUL her
Har du hørt om Grønne hjerter?
Grønne hjerterer en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.
Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.
Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding, og giver dig fx mulighed for at købe Den store gør det selv-bog om JULtil medlemspris med 25% rabat.
DIY til jul – 7 kreative gør det selv-idéer med ting fra køkkenet, naturen og genbrug
Tips og tricks til en fantastisk jul – uden at den behøver lænse bankkontoen. Med disse ord introducerer forfatter Lene Nissen bogen Den store gør det selv-bog om JUL.
Bogen er fuld af kreative idéer til, hvordan du kan skabe din egen hjemmelavede jul. Genbrug og materialer, du ofte kan finde derhjemme eller i naturen er udgangspunktet i mange af bogens idéer. Her får du en smagsprøve på 7 af idéerne. Måske bliver du inspireret til, hvordan du selv kan gøre dette års jul lidt grønnere og lidt billigere.
Får du lyst til at lave projekterne selv, kan du finde udførlige beskrivelser af, hvad du skal bruge, og hvordan du gør i bogen på disse og mange flere projekter. Find Den store gør det selv-bog om JUL her
1. Advent i sylteglas
Til denne idé kan du sikkert finde de fleste ting, du skal bruge, i køkkenskabene. Brug 4 gamle glas i forskellige størrelser, fx sylteglas, olivenglas eller rødbedeglas. Hæld lidt ‘sne’ i bunden af glassene i form af salt eller sukker, hvor du kan sætte dine 4 lys i. Dekorér med 4 mærkater, fx af lidt karton fra en cornflakespakke og fint genbrugspapir, fx gammelt nodepapir, og lidt snor og arrangér ‘adventskransen’ med lidt gran og kogler på en bakke. Husk altid at holde godt øje med tændte lys.
2. Pynt af grønt fra haven eller naturen
Har du en have med stedsegrønt, eller har du samlet på dine gåture i skoven, kan du nemt lave fint pynt. Husk altid at checke reglerne for færdsel, og hvad du må samle. Find reglerne for, hvad du må samle i naturen hos Miljøministeriet her.
Lav fx årets dørpynt ved at samle en rustik buket af stedsegrønt og grene. Bind den sammen og hæng den på døren, evt. med lidt genbrugspynt. Det kan fx også være i form af en gammeldags træsko, et par gamle skøjter eller andet du kan finde, som giver en stemning af jul.
Har du en gammel trækasse, en bakke eller en industriel metalkasse, kan du samle en kasse med alle naturfundene sammen med lidt julepynt.
Har du fundet grankogler, ser det kønt ud som dekoration i sig selv, hvis du samler dem, fx i sommerens urtepotter. Brug også en enkelt gren i en krukke eller vase til at hænge lidt fint julepynt på.
3. Pakkekalender af kræmmerhuse på snor
Lav en pakkekalender, til den du holder af, med en natursnor, tøjklemmer og kræmmerhuse af genbrugspapir, fx fra en gammel nodebog. Læg små gaver i, måske fine ting fra genbrug, spiselige (hjemmelavede) godter, søde beskeder, fx med invitationer til dejlige (gratis/billige) oplevelser, som modtageren vil nyde. Idéen kan bruges både til børn og voksne og til 24 kalendergaver eller 4 adventsgaver.
4. Julepynt af genbrugspapir
Brug gamle aviser, bogsider, nodeark, karton, silkepapir, foldere, bykort, smukke emballager – og meget andet – til julens klippe-klister. Kun fantasien sætter grænserne for, hvad du kan lave af smuk julepynt med genbrugspapir. Lav fx feminine fugle, foldede papirblomster og stjerner.
5. Spiselig pynt
En ægte klassiker, som du selv kan lave – “først skal træet vises, siden skal det spises”. Lav fx dine egne peberkagefigurer, pebermyntepastiller og bolsjeophæng.
6. Indpakning i hjemmelavet gavepapir
For mange betyder indpakningen næsten ligeså meget som indholdet. Den må gerne være personlig, og man kan nå meget langt med en lille gave, hvis den får en fantastisk indpakning. Har du malingsrester og lidt almindeligt brunt pakkepapir, kan du lave dit helt eget papir, der næsten kan blive et kunstværk i sig selv. Brug også gamle aviser, bykort og nodepapir. Pynt evt. pakken med lidt af din hjemmelavede pynt, en lille grangren eller en dekorativ godbid.
7. Til og fra-kort af de små rester
Tøm skufferne for rester af mønstret tape, klistermærker, manillamærker, karton og fint papir. Gem fx også små stykker fin emballage, nøddeskaller, små grangrene, snor og bånd – de mindste stykker passer perfekt til et lille til og fra-kort.
I Den store gør det selv-bog om JUL viser Lene Nissen eksempler på utraditionelle kranse til døren, sjov spiselig pynt, personlig indpakning af gaver og masser af al den pynt, man selv kan lave. Der er fokus på genbrug og redesign og at bruge det, man har ved hånden, så man ikke skal bruge en formue på materialer. Bogen kommer omkring alle de traditionelle ting, vi ønsker at lave i juletiden, på en sjov og moderne måde. Bogen indeholder skabeloner og udførlige materialelister og instruktioner.
Køb Den store gør det selv-bog om JUL her
Har du hørt om Grønne hjerter?
Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.
Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.
Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding, og giver dig fx mulighed for at købe Den store gør det selv-bog om JUL til medlemspris med 25% rabat.
Læs mere om fællesskabet og fordelene her