Cider & frugtvin – lær at brygge dine egne bobler

Cider & frugtvin, lær at brygge dine egne bobler, gæsteindlæg af André Spange Nabulsi, Muusmann Forlag

Gæsteindlæg af kok og mikrobrygger og forfatter André Spange Nabulsi, forfatter af Cider & Frugtvin, På glas og flasker og Eventyrlige kager.

“Hey! Den har bobler ligesom en champagne”. Den reaktion hører André Spange Nabulsi ofte, når han skænker hjemmebrygget frugtvin. Men faktisk var det Normannernes cider, der inspirerede bønderne i Champagne til at skabe den ikoniske boblende vin.
Læs med her for at høre André fortælle om glæden ved de hjemmebryggede bobler med rod i den ældgamle tradition, der går tilbage til stenalderen.

 

Cider & Frugtvin – lær at brygge dine egne bobler. Cider & Frugtvin er en håndbog i mikrobrygning. I bogen tager André Spange Nabulsi dig i hånden fra æble til cider. Klassisk cider har en masse dogmer påhæftet sig. Noget må man, andet må man ikke. I denne bog må man alt. Bogen skaber bro mellem de klassiske, tekniske bryggebøger og en moderne kogebog. Og inden du ved af det, sidder du og nyder en iskold hjemmebrygget cider.

 


 

Cider & frugtvin – lær at brygge dine egne bobler

 

Af: André Spange Nabulsi

Der er en særlig glæde ved at åbne en flaske med hjemmebrygget indhold. Den der lyd, der kommer, når trykket i flasken udlignes, og indholdet begynder at boble, bliver helt enkelt magisk, når man selv har været igang med at brygge.

Det kan være svært at sige, hvornår selve processen er helt færdig. For selv når din frugtvin er kommet på flaske, så udvikler den sig stadig og bliver bedre og får flere nuancer. Altså fuldstændig som enhver anden vin. Man vil opdage, at en vin kan udvikle sig meget på blot få måneder. Og får den lov til at ligge i et års tid, opdager man hvordan smagen er faldet stille og roligt på plads.

 

En ældgammel tradition

I min bog Cider & frugtvin tager jeg udgangspunkt i cider-brygning, og det er så den metode, jeg påfører brygningen af frugtvinen. Så mestrer man den ene del, så kommer resten helt naturligt. Det er en ældgammel tradition, man viderefører. Selv menneskene i stenalderen forstod sig på at omdanne frugtsaft til en alkoholisk drik. Og noget man tit hører, når man skænker op, er “Hey! Den har bobler lige som en champagne.” Men det er faktisk misforstået. Det er nemlig bønderne i Champagne, der lod sig inspirere af den cider, der blev brygget i Normandiet i Nordfrankrig og også i England.

 

Hvorfor egentlig brygge selv?

Det er let at svare på. Det er en fantastisk hobby. Cider & frugtvin er til dig, der måske ikke tænker ølbrygning som noget for dig. Du har hørt om kombucha, men vil noget andet, og “tør” eller “sød” frugtvin virker lidt mere spændende. Det at brygge frugtvine er ikke en mandesport, det er en familieaktivitet. For man skal samle, man skal koge, man skal smage og se boblerne stige op af gærrøret. Det er lige så fascinerende og fortryllende, uanset om man er 5 år eller 50 år. Selvom den færdige alkoholiske cider, ikke er egnet for børn, så er aktiviteten i at bruge nedfaldsæbler og få en snak om kemien bag det i høj grad.

 

Cider & Frugtvin, lær at brygge selv med håndbog i mikrobrygning af forfatter André Spange Nabulsi, Muusmann Forlag

En frugtvin kan have samme egenskaber som en vin brygget udelukkende på vindruer. Den kan være sød og bliver tit sat i den forbindelse. Men tør frugtvin er meget mere udbredt. Og det er helt klart den vej, man skal gå, hvis man ønsker at erstatte den hvid-, eller rosévin, man køber i hverdagen til maden, med noget hjemmebrygget. For selvom eksempelvis hindbær smager vidunderligt, når de er søde, så gemmer hindbærret på et enormt potentiale. Når først alt sukkeret er gæret væk, og smagen har ændret sig til en vinøs drik, kan frugtvinen konkurrere med hverdagsvinen, som man tager med i forbifarten ved ugens indkøb.

Den lave økonomiske investering i bryggeudstyr gør, at man kan være med på lige fod, selv på et SU-budget. For dit bryg bliver ikke nødvendigvis bedre af at opgradere til en rustfri stålmodel.

Er du interesseret i at brygge dine egne bobler, så kræver det blot lysten til at blive kastet ud i en ny hobby, som vil tilføje lidt ekstra kvalitet i hverdagen.

 


 

 

Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du kan fx købe Cider & frugtvin til 149,96,- som Grønne hjerter-medlem – ellers 199,95,-

Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding.

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

 

Updating…
  • Ingen varer i kurven.