Gittemarie Johansen: Skrald er ikke skrald før det havner i skraldespanden

Gæsteindlæg af forfatter og zerowaster Gittemarie Johansen

Klik her for hendes bog Bæredygtig Badass.

 


 

Da jeg satte mig for at jeg ville skrive en bog om bæredygtighed – den som blev til Bæredygtig Badass – en zerowaste livsstils guide, der var det enormt vigtigt for mig at få forklaret – eller rettere få forventningsafstemt, hvad udtrykket ”zero waste”, altså nul affald, betyder for mig. Det er vigtigt, ikke kun fordi det optræder som et centralt begreb i min egen bog, men ydermere, fordi begrebet synes at blive hyppigere og hyppigere brugt i forskellige sammenhænge. Når udtryk som føles så iøjefaldende tages i brug, så giver det anledning til spørgsmål og kritik – og det er jeg kun glad for, en af de vigtigste elementer af at være en bevidst forbruger er at have evnen til at kunne stille sig kritisk. Derfor synes jeg at det her er en god anledning til at uddybe zero waste begrebet.

En af de kritikker som man ofte lægger øre til når man beskriver sig selv som en berygtet ”zero waster” og når udtrykket endda ofte hører til i jobbeskrivelsen, er at det er misledende, og decideret løgn. Der er jo ingen som producerer nul affald, eller hvordan? Jeg stiftede bekendtskab med begrebet i 2015, men siden da har jeg ofte stillet mig på den kritiske side af begrebet – selvom jeg selv bruger det. Jeg synes nemlig at det er vigtigt at få med, at det er praktisk talt umuligt at generere nul affald i et samfund som ikke er indrettet til formålet.

Zero waste livsstilen handler om at minimere mængden af affald så meget som muligt, især alt det affald som ikke er strengt nødvendigt i hverdagen, men som udelukkende tjener bekvemmeligheds formål. Det handler om ikke at møje 34 sugerør i en drink, om ikke at pakke alt sin frugt og grønt ind i individuelle plastikposer i supermarkedet. Det handler om at satse på ting som kan bruges flere gange frem for at nøjes med engangsprodukter, om at minimere sit aftryk– og efter min nemlig så dækker ønsket om at reducere sit affald ikke udelukkende det affald som vi smider i skraldespanden. Det handler i lige så stor grad om at reducere det aftryk som vi ikke kan se (som for eksempel aftrykket af CO2 dyre råvarer, charterferier, nyt tøj og store biler, bare for at nævne nogle).

Som forbruger, så handler det om at agere bevidst og fornuftigt, og så er det faktisk, i min optik, bedøvende ligegyldigt om man gør det perfekt. Fordi jeg synes egentligt at det er meget at bede om, sådan at generere absolut intet affald, det sætter i hvert fald baren meget højt for hvad som er en succes og hvad som er en ommer – og det er måske ikke det mest inspirerende. Bruges zero waste begrebet på den her lidt ”alt eller intet, tangerende af det perfektionistiske” måde, jamen så lever det også lidt på præmissen om at man har kontrol over alt der havner i skraldespanden hver eneste dag, og sådan er hverdagen jo ikke.

Da jeg begyndte at interessere mig for det her med affald, eller rettere mængden på samme, der gik jeg utroligt meget op i at skraldespanden var tom, og det betød at det også gjaldt de gæster der kom på besøg. Hvis de havde en plastikpose med ind i min lejlighed – så havde de den også med hjem igen. Men min erfaring er at den mentalitet den bliver man rigtig træt af, rigtig hurtigt (og helt ærligt, folk omkring en bliver trættere endnu hurtigere haha). Det tog mig noget tid at forstå at zero waste livsstilen altså ikke handler om at gøre alting perfekt – om at gå i nul, selvom det nemt kunne lyde sådan. Det handler om at minimere, reducere, sige nej tak og agere bevidst i det omfang man kan. Det handler om ikke at hyperfokusere på de her bitte små detaljer, og glemme det store billede. I forhold til ens eget mental velvære, så handler det altså ikke om at få et mindre nervesammenbrud hvis man får et sugerør i sin vand på trods af at man specifikt bad om at undvære det. Det er ikke en særlig bæredygtig forandring hvis man efter en uge bliver træt af at prøve den her ultimatum-agtige tilgang til grøn omstilling. Så det skal vi prøve at lade være med.

Det der er også noget andet som tog mig lidt tid at lære: bare fordi noget er lavet til kun at blive brugt én gang inden det smides ud, betyder ikke at det absolut skal være sådan. Zero waste handlede i lang tid for mig om at holde al plastik en armslængde væk fra kroppen og hvis det kom ind i mit hjem, så blev det sendt pænt ud igen så hurtigt om muligt. Men nu hvor vi har etableret at det er urealistisk at være komplet fri for affald, så kan man vel lige så godt stoppe med at se alt plastik som affald, og især bruge hvad vi kan, så lang tid som vi kan det. For skrald er alligevel først skrald når det havner i skraldespanden. Min oprindelige indgangsvinkel til zero waste var ret perfektionistisk, og baseret utroligt meget på det æstetiske, udseendet af det bæredygtige”, men min erfaring er at må ofte til risikere at spilde en masse muligheder hvis man går for meget op i at alting skal ”se bæredygtig ud” og passe perfekt sammen.

 

 

Jeg har blandt andet en halv skuffe i køkkenet med alskens papirservietter fra cafeer og restauranter. Her får man ofte en engangsserviet og selv når man ikke bruger den, så bliver den jo bare smidt ud, så det er blevet en vane altid at tage den med i lommen, og med hjem i skuffen, hvor de gemmes til stoppede næser, eller klistrede fingre. Den slags ser man ikke meget af hvis man søger på ”zero waste tips” på internettet, i stedet bliver man måske sendt ind på en webshop som sælger genbrugelige lommetørklæder i økologisk bomuld. Men hvorfor købe et nyt produkt når man kan få dem gratis, og samtidigt redde dem fra at blive spildt? Ydermere så kan man også lave sine egne lommetørklæder af stof som også ellers var blevet smidt ud. Min pointe er her, at løsningen ikke behøver være et nyt ”zero waste” produkt som man skal ud at købe for at komme i gang.

Ja, det er jo ikke den dybe tallerken og jeg er bestemt ikke den først som har gjort det, langt fra, men jeg om ikke andet så får serviet-gemmerne lige noget repræsentation nu. Så længe at det er svært at undgå plastik og de her engangsprodukter, især når vi køber ind og agerer udenfor vores hjem, så kan vi lige så godt bruge emballagen mere end én gang. Jeg har en plastikemballage jeg bruger derhjemme som tidligere var fartøj for færdigkøbt hummus, og den kan fint opbevare rester mange gange (bare ikke opvarmet). Dén mentalitet med at vi kan bruge de her produkter igen og igen, nu hvor de er købt, er meget sundere, grønnere og bedre end at smide det ud så hurtigt man kan for at undgå den dårlige samvittighed og for at bevare det bæredygtige udseende i hjemmet.

 


 

Klummen er oprindelig bragt i Grønne hjerters medlemsmail. Hvis du fremover vil modtage denne mail fyldt med gode historier, gratis opskrifter, øvelser og masser af inspiration til en grønnere hverdag, så meld dig ind lige her.

Grønne hjerter er et fællesskab for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Her har vi fuld fokus på det grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser. Vi glæder os allerede til at give dig nogle fantastiske oplevelser.

Med et Grønne hjerter-medlemskab får du altid

  • 25%* på Muusmann Forlags bøger
  • Fantastiske særtilbud kun til dig på 50%* i form af “Månedens bøger”
  • Adgang til – og rabat på foredrag, events, workshops m.m. af vores inspirerende forfattere og andre grønne ildsjæle
  • Faste tilbud og fordelsaftaler med grønne og bæredygtige virksomheder
  • Månedlig medlemsmail med inspiration til hverdagen samt gode, gratis uddrag og opskrifter fra vores bøger

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Updating…
  • Ingen varer i kurven.